Den 28-årige blogger for Eurowoman på Emilysalomon.dk og PR Manager hos Noise PR elsker både at løbe og dyrke crossfit. Og selv om menuen ofte er økologisk og vegetarisk, er der også plads til kage, chokolade og karamelsnegle fra Meyers Bageri.
"Det lyder måske skørt, men jeg slapper rigtig godt af, når jeg går eller løber og er ude i naturen. Dér er det lettest for mig at lade tankerne fare og bare være. Ellers er jeg lidt af en læsehest, der godt kan lide at sidde og fordybe mig i en god bog. Lige nu læser jeg Emma af Jane Austen, men jeg har en bred læsesmag og sluger alt fra femi-krimier til Proust."
Jane Austen: Emma fra Lindhardt og Ringhof, 349 kr.
Min træning
"Jeg løber 3-4 gange om ugen. Et par kortere ture på 5-7 km og en længere tur på 10-15 km. Det er næsten altid med min hund, der er den gladeste og mest motiverende løbemakker. Hende går jeg også en masse ture med, så der bliver nemt tilbagelagt nogle kilometer om ugen. Derudover er jeg lige startet til crossfit hos Crossfit Copenhagen i et forsøg på at blive stærkere."
Vest, Stadium, 249 kr. Sko, Reebok, 799 kr. Only Play, 299 kr.
"Jeg er blevet mere opmærksom på, hvor stor betydning det, jeg putter i munden, har for mit velbefindende og for mit udseende, udstråling og overskud. Jeg er hverken kræsen eller fanatisk, men prøver at undgå forarbejdet mad og kød af dyr, der har haft det skidt – betaler gerne det tredobbelte for en fritgående kylling fra Torvehallerne mod kun at få kød en gang imellem. Jeg spiser overvejende økologisk, og mine aftensmåltider kommer som regel fra Aarstidernes vegetarkasser. Jeg er inspireret af den vegetariske kogebog Green Kitchen Stories og har lært på egen krop, at man sagtens kan være frisk, slank og stærk og få proteiner nok uden at fylde sig med kød. Jeg spiser chokolade eller kage næsten hver dag. Lidt, men godt. Og helst en karamelsnegl fra Meyers Bageri hver weekend.
David Frenkiel & Luise Vindahl: Green Kitchen Stories fra Tinkerbell Books, 299 kr.
Annonse
Min skønhed
"Rudolph Care og Beauté Pacifique dominerer min badeværelseshylde. Elsker især Rudolph Cares Body Oil og Anti-Stress Facial Cream, mens Beauté Pacifiques Super 3 Booster holder min hud ren og forebygger aldersforandringer. Jeg er lidt religiøs omkring at rense og pleje mit ansigt hver morgen og aften og nyder den lille to-minutters forkælelsespause, det kan være. Mit hår kan bedst lide Purely Professionals shampoo og balsam."
Super 3 Booster Vitamin A Anti-Wrinkle Booster fra Beauté Pacifique, 405 kr. Shampoo 0 og Conditioner 2 fra Purely Professional, 165 kr. pr. stk. Facial Cream Açai Anti-Stress fra Rudolph Care, 495 kr. Body Oil Açai Antioxidant fra Rudolph Care, 445 kr.