Er det farligt at løbe på asfalt?

Er det farligt at løbe på asfalt?

Nummer et på listen over løbemyter er uden tvivl „Det er farligt at løbe på asfalt”. Spørgsmålet er: Er der noget om snakken – er risikoen knæskader reelt større, hvis du løbetræner på asfalt? Vi har kigget nærmere på det hårde underlag.

LØBEMYTE NUMMER 1: „Det er farligt at løbe på asfalt”

PÅSTAND:

Asfalt belaster knæene.

FAKTUM:

Løb styrker knogler, led (også knæ), muskler og sener, uanset hvilken slags underlag du træner på. Løbere har ikke flere problemer med deres led end andre, heller ikke selv om de løber på asfalt. Asfalt er nemlig en blanding af grus og tjære og derfor væsentligt mindre belastende for kroppen end f.eks. beton. Asfalt har dog tendens til at hælde, og det giver ujævn belastning og risiko for skader.

Knæsmerter hos løbere skyldes oftest forkert løbeteknik, overanstrengelse og forkerte sko. Det vigtigste, du kan gøre for at skåne dine led, når du løbetræner, er at træne dig langsomt op. Knoglerne skal bruge to-tre måneder til at vænne sig til en ny belastning. Ikke desto mindre anbefales det at løbe i skoven, fordi det er sundt for styrke og koordination at bevæge sig på det ujævne underlag.