Den nye udgave af 80/20-diæten handler om fordelingen mellem kød og grønt.

Her er den nye "80/20-diæt"

Gør de kolde dage sundere med80/20-diæten og hårdtræning. Og slap af i sofaen bagefter, måske med en selvhjælpsbog, der tager hul på det store spørgsmål ”Hvad vil du virkelig?”

Vil du også være mere grøn?

Så er 80/20-diæten måske mere noget for dig. Her spiser du 80% planter og kun 20% fisk og kød. Det er fremtidens mad, mener Søren Ejlersen fra Aarstiderne.

– Hvis du kigger på noget så banalt som de nordiske kostråd, så er 20% kød rigeligt for dig. Og hvis vi skal kunne brødføde hele verden, så kan det kun ske efter 80/20-skalaen. Vi høster 60 tons gulerødder pr. hektar, hvorimod der går en hel hektars afgrøder til en enkelt ko. Så hvis vi skal få et meningsfyldt globalt landbrug til at fungere og som mennesker have en diæt, som vi ikke går i stykker af, så er 80/20 et rigtigt godt bud, som oven i købet er nemt at forklare og forstå.

– Grænsen mellem at være vegetar og spise mange grøntsager er mere eller mindre udvisket nu, og det er blevet super in at være god til at lave grøn mad og spise mindre kød. I den generelle detailhandel er der ikke lavet om på kødforpakningerne, men det er tiden måske moden til, siger Søren Ejlersen. Anbefalingen om at spise efter 80/20 princippet i forhold til planter og kød lyder også fra flere og flere sundhedseksperter, der fremhæver diæten for dens overvægt af sund grøn kost, samtidig med at du får dækket alle behov for proteiner og vitaminer.

LÆS OGSÅ: Derfor skal du glemme faste spisetider

Træn hårdt nok

Hvis du, nar du styrketraner, kan tage mere end to gange 12 gentagelser er øvelsen ikke hård nok, eller du har for lidt belastning på. Kør hver sæt, som var det det eneste, du skulle gennemføre. Vær opmærksom på, at de to sidste gentagelser kræver, at du mønstrer al din energi. Hvis de sidste to gentagelser kan udføres uden maksimal anstrengelse – så øg belastningen til næste sæt.

Kilde: Personlig træner og coach Steen Broford/Fitnews.dk.

Klar til et nyt (og bedre) år

Er du trat af at vare mellemfornojet?Ved du ikke, hvad du skal gøre for at få et bedre/sjovere/mere tilfredsstillende liv? Så har du brug for at tilbringe noget tid med de to kloge kvinder Sofia Manning og Mie Kaae. I den nye bog "Hvad vil du virkelig?" fortæller de om, hvilke chancer de selv har taget for at nå det liv, de gerne ville have og kommer med råd til, hvad du kan gøre. "Hvad vil du virkelig?" af Sofia Manning og Mie Kaae, Lindhardt & Ringhof, 299,95 kr.

Her er den nye '80/20-diæt'



LÆS OGSÅ: Sådan undgår du at tate på gennem vinteren