-
Christina sidder bag kassen i Min Købmand – og ”hun er et lyspunkt”, mener kunderne
-
Patrice er kassedame i Kvickly: ”Jeg får rigtig meget tilbage”
-
I SuperBrugsen kan du møde Lene: ”Der sker noget med mig, når jeg kommer på arbejde”
-
Lene arbejder i Netto: ”Jeg er tit blevet spurgt, hvordan jeg kan smile så meget”
-
Lonni arbejder i Rema: ”Hvis jeg har en dårlig dag, så forsvinder det dårlige, når jeg sidder ved kassen”
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2026?
-
Her er alle de indstillede: 147 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2025
-
Her er alle de indstillede: 226 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Ulla blev helt rørt, da hun modtog opkaldet: ”Jeg har aldrig prøvet sådan noget før”
-
Da en kvinde gav Joan det helt specielle brev, trillede tårerne straks ned ad kinderne
-
Da hun mistede sin mand, blev særligt én ting vigtig: Nu hyldes 81-årige Bente for det
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024?
-
Vær med til at indstille Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023?
-
Her er alle de indstillede: 350 søde kassedamer m/k
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Marianne kan gøre selv en trist dag god
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Mia er blevet lidt af en lokal berømthed
Hvor ofte skal man skifte tandbørste?
Der er ikke fuld enighed mellem eksperterne, men du skal nok skifte tandbørste oftere, end du tror.
Tandlægeskræk kan kureres, men hvis du lider af det, er der en ekstra god grund til at notere, hvor ofte din tandbørste skal udskiftes.
For nylig skrev vi, at tandbørsten er en af de dagligdagsgenstande, som vi skal udskifte relativt ofte for at undgå at bakterierne florerer. Ifølge Goodhealth.com skal det således ske hver 12. uge.
Det bud stemmer godt overens med anbefalingerne fra fødevare- og hygiejneekspert, Michael René, som er lektor på Professionshøjskolen Metropol. Han har tidligere hjulpet os med svar på, hvor ofte sengetøjet skal udskiftes. Men spørgsmålet om tandbørster er ikke helt så enkelt som det lyder, ifølge ham.
- Der er flere faktorer i spil, når man skal vurdere om ens tandbørste skal skiftes. Derfor er det ikke entydigt, hvor ofte det bør ske, siger Michael René og opremser de fem faktorer som afgør, om tandbørsten er klar til en tur i skraldespanden:
1. Hvor slidt er børsterne
2. Hvor beskidte er børsterne
3. Hvordan er hygiejnen på toilettet
4. Hor mange personer færdes dagligt på toilettet
5. Hvor mange personer er der i familien
- Som udgangspunkt er det ikke helt ved siden at have en regel i hjemmet om at skifte sin tandbørste ud med en frisk tandbørste hver tredje måned, men der skal tages forbehold for, at det kan anbefales at udskifte visse tandbørster oftere afhængig af, hvor slidte eller beskidte de bliver, fortæller Michael René.
Den sikreste metode er derfor at se på, om tandbørsten ser slidt ud, og om den hvide farve på hårene nærmer sig en råhvid eller ligefrem en gulbrun nuance.
Odontologisk rådgiver i Tandlægeforeningen Dorte Jeppe-Jensen er enig i, at man ved sund fornuft selv kan vurdere, hvornår tandbørsten skal udskiftes, alt efter hvornår børstehårene begynder at stritte eller at der samler sig snask i bunden af den. Hvornår tandbørsten er slidt, afhænger af vores børsteteknik.
- Nogle børster meget hårdt, så tandbørsten hurtigere bliver slidt og måske allerede skal udskiftes efter en måned. Andre børster mere moderat, så den kan holde længere. En tommelfingerregel siger, at den bør udskiftes senest hver tredje måned, men det er individuelt, så spørg din tandlæge, hvis du er i tvivl, siger Dorte Jeppe-Jensen.
Men vigtigt er det at udskifte sin tandbørste i tide.
- Man skal tænke på, at børsten mister spændstighed med tiden, og så fjerner den ikke belægninger på tænderne lige så effektivt. Tandbørsten er også et sted, hvor bakterier formerer sig, fordi vi har masser af bakterier i munden.
Bakterierne kan man selv gøre en indsats for at holde nede , fortæller Dorte Jeppe-Jensen.
- Hvad angår bakterier, er det godt at skylle tandbørsten grundigt efter brug og at lade den tørre med hovedet oprejst. Den bør heller ikke stå for tæt på andre tandbørster, som de kan have tendens til i familietandkrus, for så holder børstehårene sig våde, så bakterierne har lettere ved at formere sig.
LÆS OGSÅ: Forårsrengøring: Her er den lette løsning
LÆS OGSÅ: 10 ting, der udsætter dig for fare i hverdagen
LÆS OGSÅ: 2 måneder uden sukker: Se resultatet