Da Jytte Hilden fik en buket blomster, måtte hun erkende en vigtig ting

– Depression løb i min mors slægt og brød også ud i mig. Nogle familier har hjerteproblemer, nogle muskelsvind og andre psykisk sygdom... Det var den sygdom, der ramte min familie, og som også kom til at farve mit liv mørkt i perioder, fortæller Jytte Hilden i denne uges Hendes Verden (Uge 8).

Hendes første møde med depressionen havde hun, da hun var flyttet hjemmefra.

– Jeg stod lige på tærsklen til livet og alt det sjove og smukke. Men jeg så intet af det. En ung mand, der boede på samme gang på mit kollegie, må have fornemmet det, for han gav mig en buket blomster. Men jeg lagde dem bare på bordet. De kom aldrig i vand. Det endte med, at jeg måtte erkende, at jeg var syg og kom i behandling.

Jytte Hilden fortæller, at hun har haft to svære depressioner siden, og hun kan se, at de er kommet, når der er sket store skift i hendes liv: Da hun rykkede på kollegie, da hun blev skilt, og børnene begyndte at flytte ud, og da hun røg ud af Folketinget.

– Selvom man kan blive klogere på, hvorfor depressionerne kommer, tror jeg desværre ikke, de kan forebygges. Man kan jo ikke forberede sig på livskriser, selvom man er klar over, at det er der, de lange skygger er. Psykisk sygdom er del af min slægt og mit vilkår. Det kan jeg ikke ændre. Til gengæld tror jeg på, at det hjælper at tale om det og dele det med andre. Mine venner og min familie ved, at jeg har brug for hjælp, hvis jeg bliver syg. Og jeg ved, at jeg skal tage imod al den behandling, jeg bliver tilbudt. Det er ikke noget, jeg kan klare selv. Det er der ingen, der kan. 

Derfor er det meget væsentligt for hende, at tabuet omkring psykisk sygdom bliver revet ned. 

– Der er sket en kolossal ændring i vores syn på psykisk lidelse, som gør det lidt lettere at række ud efter hinanden og vise forståelse. Det er vigtigt. Selv da jeg som ung studerende var stivnet helt i depressionen, må jeg alligevel have fornemmet de blomster fra min kollegiekammerat. For det første, jeg gjorde, da jeg kom hjem, var at gå ind til ham og sige tusinde tak. Han lignede en, der var faldet ned fra månen, for han havde overhovedet ingen fornemmelse af, at jeg havde registreret, at jeg havde fået blomster, siger Jytte Hilden og fortsætter:

– Det lille skulderklap, et postkort, en opringning, en buket blomster. Det er utrolig vigtigt. For et eller andet sted langt inde registrerer man det som en kærlighed vist af et andet menneske. Og det har man brug for, når man er alvorligt syg.

Læs hele interviewet med Jytte Hilden i denne uges Hendes Verden, hvor hun også fortæller om kærlighed, politik og ligestilling.

.

LÆS OGSÅ

Astrid var ude at løbe, da hun så sin mor - og afslørede hendes livslange hemmelighed

Det kom som et chok for Astrid.