Med Maria Montell i Kenya

Med Maria Montell i Kenya

Fire fnisende skolebørn byder velkommen til landsbyen Kanziko, som ligger et par hundrede kilometer uden for Nairobi. Hvert 15. sekund dør et barn i Afrika på grund af forurenet vand. Særligt befolkningen her i området har været udsat: næsten 200 har været ramt af kolera, og 13 har mistet livet.

Maria Montell mødte den lokale kvinde Mary på 45 år. Hver anden dag går Mary 10 kilometer for at hente vand i en brønd.

Pengene fra Kildevælds 3literrentvand-kampagne går blandt andet til at uddele LifeStraws til lokalbefolkningen. Et lille sugerør, som filtrerer vandet og fjerner bakterier. Et enkelt LifeStraw kan filtrere op til 700 liter vand – svarende til et års forbrug for en person.

Mary har fået et Family-Lifestraw, som kan forsyne hele hendes familie med rent drikkevand. Familien har tidligere døjet med diarre på grund af beskidt vand, men hun kan allerede nu mærke en forbedring.

„Hvis man er god mod andre, så bliver man belønnet. Det er min enkle livsfilosofi. Det kan måske lyde lidt naivt, men jeg tror på det. Hvis jeg bare hjælper hvor jeg kan, så kan jeg mærke, at jeg får kærlighed tilbage, siger Maria Montell”.

3 literrentvand-kampagnen

Hver gang du køber en flaske Kildevæld, donerer du tre liter rent drikkevand til Afrika i form af Lifestraws. I 2010 blev det til 90 millioner liter rent drikkevand, og målet for 2011 er at skaffe mindst 110 millioner liter rent vand. Maria Montell har været ambassadør for kampagnen i et år.

Vand i verden

Når en dansk gennemsnitsfamilie sætter sig til morgenbordet, har hvert familiemedlem allerede brugt 40-50 liter, og døgnforbruget pr. person i danske husholdninger er på over 200 liter. Til sammenligner bruger en bondefamilie i Østafrika 10-15 liter pr. person i døgnet. Men deres vand kommer ikke fra hanen. Det hentes langvejsfra af familiens kvinder, der i gennemsnit går seks kilometer til den nærmeste brønd og ofte bærer mere end 20 liter på hovedet.

Kilde: Røde Kors