Hanne Berzant

Få designerens tre tip til at spare tid og komme i form

Designer og grafiker Hanne Berzant er ekspert i at gøre flere ting på én gang – f.eks. lufte hund, få motion og tale i telefon. Hun er ejer af det populære interiørbrand By Nord.

Kombiner motion med telefonopkald

Hvis jeg har meget travlt, går jeg en tur med hunden og min telefon. På den måde kan jeg få aflyttet telefonsvareren og ringet til dem, jeg ikke har nået at få ringet til i løbet af dagen. Samtidig giver det mig også mulighed for at holde mit sociale netværk ved lige, mens jeg bevæger mig.

Varier din træning

Jo mere du kender til de forskellige øvelser, des nemmere er det at få dem integreret, så de passer ind i de enkelte dage. Jeg træner af og til med en personlig træner, hvilket kan være en bekostelig affære, men det har lært mig en masse øvelser, som jeg kan udføre, når der lige er tid til det. F.eks. træner jeg nogle gange med en bold derhjemme eller jeg laver lunges, når jeg er med mine døtre i parken.

Dyrk motion i ferien

For mig er det afslappende at bruge min krop, derfor bruger jeg også gerne mine ferier på at få løbet og cyklet – og her til efteråret skal jeg på yogaferie.

Læs mere om Hanne Berzants sunde vaner i denne uges ALT for damerne (nr. 37/2013).

LÆS OGSÅ: Forkæl dig selv og tab dig