Nakkestræk
Nakken er det ømme punkt hos mange, fordi det er så nemt at falde sammen i ryggen og stikke hagen frem i siddende stilling. Der er mange fordele ved at rette sig op: der bliver mere plads til vejrtrækningen, de indre organer bliver ikke klemt sammen og presset på bækkenbunden mindskes. Det er en forudsætning for en god siddende stilling, at nakken kan strækkes og denne øvelse er sagen for ømme og korte nakkemuskler. Lig på ryggen med bøjede ben. Læg en blå dobbeltbold ind under nakken, så den hviler lige under kraniekanten. Giv efter for nakkestrækket et minut eller to. Bevæg derefter ganske langsomt næsetippen fra side til side, som når du ganske langsomt ryster på hovedet. Gør bevægelsen et par gange, tag bolden væk og mærk, hvordan nakken føles nu?