Løbeapp

Ny løbe-app giver historisk underholdning

Måske har du prøvet en guidet audiotour, som enhver turistfælde med respekt for sig selv disker op med; historiske bidder leveret i takt med, at du bevæger dig rundt i udstillingen eller seværdigheden.

Nogenlunde på samme måde fungerer den nye løbeapp Podruns. Med den i ørene får du dryppet historiske godbider ud, mens du løber.

App'en kan bruges i Odense, København, Aarhus og Aalborg, hvor haveområderne har været under rivende udvikling de seneste år og dermed danner baggrund for app'en. Den tager dig med på en historisk gennemgang af de maritime omgivelser.

Det smarte er, at den tilpasser sig dit tempo via GPS'en, så du hverken skal trykke på en knap for at aktivere et lydspor eller sænke farten for at time ankomsten til de forskellige steder.

LÆS OGSÅ: Øg din forbrænding med 5 løbeapps.

I hver by er der lavet omkring ti til 15 historier om havnens udvikling og fremtid, så hvis du vil være ajour med dit lokalområde, så kan du passende lægge vejen forbi havnen.

"Med Podruns har vi taget endnu et skridt i forståelsen af, hvordan gps-teknologi, smartphones og app's kan smelte sammen i et digitalt formidlingsprodukt, som virkelig giver brugerne gode oplevelser", fortæller Kasper Egeberg, projektleder på Podruns i Dansk Arkitektur Center.

Du kan hente app'en på din smartphone gennem app-butikken på din telefon. Søg på Podruns.

OBS: Fortællingerne er på engelsk.

Tilmeld dig ALT for damernes nyhedsbrev og modtag ugentlige historier om kost, motion og velvære.