Dans dig glad til ALT for damernes årlige danse-event i København

Foto: iStock

P-piller øger markant risikoen for at få depression

Sådan lyder meldingen fra nyt dansk studie, der er det største af sin slags i verden.

Er du en af dem, der har valgt at bruge p-piller eller anden form for hormonel prævention for at beskytte dig, så er det bare med at spidse øre nu. Onsdag aften blev et nyt dansk studie offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Journal of American Medical, som viser, at hormonel prævention øger risikoen for at få depression med 40 procent blandt unge kvinder mellem 13-34 år. P-ring, p-plaster, minipiller og p-piller, er eksempler på hormonel prævention.

LÆS OGSÅ: Noor er muslim og skal optræde i Playboy med hijab

Jo yngre du er, jo større risiko
Ligeledes viser studiet, at jo yngre du er, når du begynder at bruge hormonel prævention, jo større er risikoen for at få en depression. Sådan lyder meldingen fra professor og overlæge Øjvind Lidegaard, der arbejder på Gynækologisk Afdeling på Rigshospitalet og er seniorforfatter på studiet:

–Vi taler altså om, at teenagepigerne har en 80 procent forøget risiko for depression, når de får hormonel kontraception (prævention red.). Det bør kvinder vide, så de kan træffe deres valg på et oplyst grundlag, siger han til Politiken.dk.

Er du over 25 år, kan du være en anelse mindre bekymret for de potentielle bivirkninger ved p-piller og andre hormonelle præventionsformer. Studiet, der er det største af sin art i verden, viser nemlig, at risikoen for depression falder, når kvinder har passeret 25-årsalderen. Her er risikoen faldet med 20 procent, hvilket ifølge forskerne sandsynligvis skyldes, dels at de følsomme kvinder, der er i farezonen, er stoppet med at bruge prævention, og dels at kvinder i denne alder ikke er lige så følsomme overfor hormonerne. Ligeledes antyder studiet, at hvis du er over 30 år og overvejer at få en hormonspiral, kan du gøre det uden at øge din risiko for depression.

Forskerne har i årene 2000-2013 fulgt over en million danske kvinder mellem 15-34 år og observeret deres reaktioner på hormonel prævention.

Skal du stoppe på dine p-piller?
Ikke nødvendigvis, fortæller Øjvind Lidegaard til DR.dk:

- Det er ikke sådan, at man på grund af den her ene bivirkning skal stoppe med at bruge p-piller. Det betyder bare, at det er endnu et aspekt, man skal have i mente, når man overvejer, hvilken type prævention, der passer til en, han til DR.dk og fortsætter:

- Det er et mindretal, det drejer sig om. Det væsentlige er, at hver enkelt kvinde, der begynder at anvende hormonel kontraception er informeret om, at for visse kvinder påvirker det humøret.

Derfor peger Øjvind Lidegaard på, at især lægerne må være særlig opmærksomme, når de udskriver recepter til de yngre kvinder.

LÆS OGSÅ: ADVARSEL: Læs ikke din kærestes Facebook-beskeder uden tilladelse

LÆS OGSÅ: Derfor elsker alle Noora fra SKAM

LÆS OGSÅ: Mine 20'ere var de værste år af mit liv

Se, hvad vi ellers skriver om: P-piller, Depression og Prævention