Billede 1 - Slankesabotør: Find din type, og løs problemet

Slankesabotør: Find din type, og løs problemet

Alle ved, hvad der skal til for at leve sundt. Når vi ikke gør det, er det typisk, fordi der nogle bestemte træk i vores væremåde, der obstruerer. Bevidst eller ubevidst. Sabrina Dinic inddeler os i tre typer. Se, om du kan genkende dig selv i nogle af dem, og hvad du skal gøre for at komme videre.

LIVSNYDEREN/DEN GRÅDIGE

Typisk:

Har behov for selvforkælelse hver dag. Spiser slik, kager, ost og andre lækkerier hver dag, eller drikker vin daglig. Har svært ved at sige nej til "en fest".

Godt råd:

En ugentlig cheat-day, hvor du kan nyde alt det, du elsker.

Udfordring:

Brug bootcampen til at lære at udsætte dine behov – flyt opmærksomheden fra mad til andre former for selvforkælelse eller andre aktiviteter. Du behøver ikke at spise det hele hver dag!

Sabrina Dinics coachingråd:

Tag en dag ad gangen. Saml nydelsen til én dag om ugen – og nyd så fuldt ud!

STRESSSPISEREN/DEN UOPMÆRKSOMME

Typisk:

Har travlt og drikker for meget kaffe og danskvand og går ofte for sent i seng.

Godt råd:

Skift fra danskvand til postevand. Kulsyren får det til at "boble" i maven. Uden kaffe og dansk vand eller light-sodavand vil kroppen allerede være helt anderledes efter en uge. Undgå kaffe efter 12.00.

Udfordring:

Gå i seng senest 23.00, stå hellere tidligt op for at arbejde.

Sabrina Dinics coachingråd:

Du behøver ikke at have alt under kontrol. Træk vejret.

DEN DOVNE

Typisk:

Er træt og har mange dårlige undskyldninger for ikke at træne og spise sundt.

Godt råd:

Gør hverdagens gøremål mere aktive – lav ti squats, hver gang du skal op fra sofaen. Stil din vandflaske i køkkenet, så du skal rejse dig efter den mange gange i løbet af dagen/aftenen.

Udfordring:

Tag ansvar for det, du spiser – hvis du ikke gider at træne, så luk munden og spis mindre.

Sabrina Dinics coachingråd:

Hyr en træner, hvis du ikke kan motivere dig selv – det kan være din bedste investering.

Om eksperten

Hvem: Sabrina Dinic er kendt som en af Danmarks mest seriøse trænere og bootcampspecialister

Hvor: Personlig træner og tidligere ansvarlig for bootcamps på d’Angleterre, i dag personlig træner og ansvarlig for bootcamps hos Well-Come Fitness i Hellerup.