Billede 1 - Sundhedsredaktøren: Løb hurtigere, få mere kokosolie og pas på luksuschokolade

Sunde tip: Løb hurtigere / Øko/ Luksuschokolade /

Sundhedsredaktør, Christian Bølling, har samlet 4 sunde sommertip, du ikke må glip af. Fx skal du, på trods af rygtet om få kalorier, altså passe på med de små luksusflødeboller...

10-20-30

Du kan forbedre din 5 kilometertid på to måneder, hvis du under hver løbetur vænner dig til at intervaltræne. Huskereglen er simpel: 10 sekunders sprint, 20 sekunder i almindeligt tempo og 30 sekunder langsomt løb. Gentag 25 gange.

Kilde: Journal of Applied Physiology

Øko er ikke sundere

Der er mange grunde til at købe økologisk mad, som at de ikke er sprøjtet med pesticider, at det er bedre for naturen, og at du kan være sikker på, at dit æg ikke kommer fra burhøns. Men det som mange af os også tror, nemlig at økologiske varer er sundere end almindelige, mener et forskerhold fra Stanford University ikke. Og de har undersøgt sagen grundigt. De blev selv overrasket over resultatet af en årelang undersøgelse, der viste, at næringsindholdet i økologiske fødevarer er stort set det samme som i almindelige.

Kilde: Stanford University

Kokos til det hele

Du har sikkert hørt, at kokosolie er godt til madlavning, fordi det tåler høje temperaturer uden at danne usunde fedtsyrer, men der er flere andre grunde til at have et glas stående. Det er nemlig også perfekt til kropspleje og giver pæne sommerben. Og en lille smule i de tørre spidser af håret kan også gøre underværker.

Kvalitet feder også!

En lille flødebolle i superkvalitet kan vel ikke fede ret meget? Jo, faktisk skal du løbe ca. 20 minutter eller lave 40 lunges for at forbrænde kalorierne i en enkelt flødebolle? Se her, hvad regnestykket for fire kvalitetslækkerier bliver:

Miniflødebolle fra Summerbird 175 kcal = 40 lunges

20 stk. Johan Bülow-lakridser: 360 kcal = 45 minutters løb

Lille Chai Latte: 210 kcal. = 30 minutters cykling

1 pose chips fra Tyrell's: 751 kcal = tre timer yoga

Du forbrænder ca. 100 kalorier ved f.eks. at løbe eller cykle i 10 minutter – og så er det bare at gange op afhængigt af, hvor meget du har nydt.

Få flere slanketips på Vægtkonsulenterne.dk