Fitnessekspert: Undgå disse 5 klassiske fejl på crosstraineren

1. Du bruger ikke armene

Crosstraineren, eller ellipsetræneren som den også kaldes, er god, fordi du både bruger armene og benene på den. Du kan dog nemt komme til at stå og holde løst fast i håndtagene, og så er det kun benene, der laver noget. Det er ærgerligt, for den gode effekt kommer, når du både trækker og skubber med armene og samtidig arbejder med benene, for så fordeler du træningen på flere muskler og får nemmere pulsen op.

2. Du hænger på maskinen

Folk står ofte og kigger på deres telefon eller bladrer i en bog, og så læner de sig ind over de faste håndtag og hviler overkroppen på maskinen. Her gør man det alt for let for sig selv, fordi man fjerner vægten fra benene og derfor ikke bærer hele sin kropsvægt.

3. Du laver for små bevægelser

På nogle crosstrainere kan man selv bestemme, om man tager lange eller korte skridt, og om man laver lange eller korte armbevægelser. Det er dog bedst med de lange bevægelser, fordi musklerne får lov at arbejde i deres fulde længde og bliver pænere af det, men også fordi du kan træne mere, før du bliver træt. Du syrer nemlig ikke så nemt til i musklerne, hvis du sørger for at lave store bevægelser frem for små.

4. Du står og hygger dig

Når du er på et løbebånd, kan du ikke snyde, men på crosstraineren kan du nemt komme til at stå og hygge dig. Her sætter du måske maskinen på et lavt niveau, så du ikke rigtig bliver forpustet, selvom du bevæger dig i et fint tempo, og det er det farlige ved crosstraineren: Man kan simpelthen komme til at glemme, at man skal anstrenge sig på den. 

5. Du bliver på ét niveau hele tiden

Intervaltræning er generelt bedre end at køre i ét tempo hele tiden, fordi det giver dig mulighed for samlet set at have mere tid med høj intensitet, uden at du bliver udmattet.

Crosstraineren egner sig ikke så godt til meget korte intervaller, men du kunne for eksempel tage 3 minutter med lav belastning, hvor du virkelig kommer op og bliver forpustet, og så to minutter med høj belastning. Det gælder generelt om at ramme den højeste belastning, du kan overskue, hvor du stadig kan bevæge arme og ben i et rimeligt hurtigt tempo.

Henrik Duer er træningsfysiolog, cand.scient. i idræt ved Københavns Universitet. Han er træner for diverse landsog elitehold, bl.a. indenfor tennis og roning, og medstifter af Fitness Institute, som uddanner personlige trænere og kostvejledere. Desuden forfatter til flere bøger om sundhed og træning.

Morten Zacho er studielektor på Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet og tidligere fysiolog på Center for Aktiv Sundhed under Rigshospitalet.