Adam Sandgaard deler nyt om kærligheden: Tester det af
Adam Sandgaard nyder at være i et forhold, og han er klar til næste skridt.
Der er sket meget med Adam Sandgaard, siden han sidst var på skærmen på TV3 under “Robinson Ekspeditionen”. Han er nemlig blevet færdig med sin kandidat på CBS og har med egne ord fået et rigtigt voksenarbejde.
Artiklen fortsætter under videoen...
Adam har foruden sin medvirken i “Robinson” også deltaget i “Bachelorette”, og her fandt han ikke kærligheden, men den har han fundet sidenhen, og det går rigtigt godt i forholdet til kæreste, Filippa, der har eksisteret siden nytår.
– Vi er meget sammen, og vi er lige ved at finde ud af, om vi skal bo fast sammen. Vi tester det lidt af. Vi har heldigvis hver vores sted at bo, og der er fordele ved, at vi begge har vores eget sted. Vi er nødt til at teste det af, så vi kan finde ud af det, fortæller Adam mandag aften til Robinson Liveshow i Bremen.
Ifølge Adam bor de tæt på hinanden, så det er nemt at ses.
Mandag aften var det dog “Robinson”, der fyldte mest og glæden over at se sine tidligere holdkammerater og konkurrenter fra øen. Adam er da heller ikke i tvivl om, at han skal følge med i den nye sæson, når der er premiere den 24. august på TV3 og Viaplay.
Hør hele interviewet med Adam øverst i artiklen.