Carsten Norton

Carsten Norton forklarer: Sådan blev han inspireret af Bjarne Henriksen

Carsten Norton havde en klar strategi, da han gik ind i "Forræder", og inspirationen fandt han hos Bjarne Henriksen.

logo herognu HER&NU HN

Krimijournalist og podcastvært Carsten Norton er blandt deltagerne i den nyeste sæson af "Forræder". For ham blev deltagelsen en mulighed for at prøve kræfter med noget helt andet end det, han normalt beskæftiger sig med.

Artiklen fortsætter under videoen. 

– Jeg blev vildt glad, da jeg blev tilbudt at være med i "Forræder", fordi jeg laver noget helt andet, så det her med at blive tilbudt noget, der ligger udenfor mit normale virke. Det er jeg meget ydmyg overfor, at nogen tænker, at jeg kunne være egnet til.

Norton blev især tiltrukket af programmets særlige præmis, hvor deltagerne skal navigere i et spil fyldt med mistillid, hemmeligheder og taktiske overvejelser.

– Jeg synes, at "Forræder" er et super interessant eksperiment at være med i, fordi det er lidt mordmysterier på et slot, hvor man ikke ved på forhånd, om man skal være morder eller loyal. Så jeg synes, at det var et interessant eksperiment at træde ind i.

En uvant oplevelse uden telefon

Optagelserne betød samtidig, at Norton måtte lægge sin normale hverdag på hylden. Som journalist er han vant til at være tæt på telefonen, men under optagelserne var kontakten til omverdenen begrænset.

– Der var nogen lavpraktiske ting, der skulle løses, og så er der også meget hemmelighedskræmmeri omkring det, så jeg kunne ikke fortælle folk, hvad jeg skulle - kun at jeg er væk på ubestemt tid, og at jeg iøvrigt ikke havde min telefon tændt, fortæller Norton og fortætter: 

– Som journalist er det totalt grænseoverskridende at være uden telefon i mere end nogle få timer af gangen.

Afskærmningen fra omverdenen blev dog også en vigtig del af oplevelsen.

– Der er ikke noget med, at man kan smutte tilbage på hotelværelset og hoppe på telefonen. Man er faktisk i spillet hele tiden.

Carsten Norton i "Forræder"

Bjarne Henriksen blev forbilledet

Inden Norton gik ind i spillet, havde han allerede gjort sig nogle tanker om, hvordan han ville spille. Som journalist med erfaring inden for kriminalitet var han bevidst om, at hans faglige baggrund kunne gøre ham mere mistænkelig end andre deltagere.

– Jeg havde lavet en strategi for mig selv, inden jeg gik ind i spillet, hvor jeg ville prøve at holde rimelig lav profil, fordi det her med at være journalist og beskæftige sig med kriminalitet, det kan godt være et handikap i et spil som "Forræder", hvor man helst skal undgå at folk mistænker en.

Inspirationen fandt han blandt andet hos skuespilleren Bjarne Henriksen, der tidligere har deltaget i programmet. Henriksen gjorde ifølge Norton en dyd ud af at holde sig i baggrunden og ikke tiltrække sig unødig opmærksomhed.

– Jeg tror, at mit spillerforbillede må være Bjarne Henriksen. Han var ekstremt dygtig til at holde lav profil. Nogen gange kunne han nærmest sidde på settet og tage en lille lur - i hvert fald i de andres øjne, og han havde nok stadig ørerne åbne, havde jeg et indtryk af.

Men Nortons egen erfaring med spillet viste ham også, at Henriksens taktik ikke nødvendigvis var så enkel at kopiere.

– Når man så selv har været der, så kan man se, at det faktisk ikke er en nem strategi at have for sig selv, fortæller den 53-årige journalist afsluttende.