Mai Cermeño i "Bachelorette"
Foto: Lotta Lemchee/TV 2
Mai Cermeño afslører fortid med tidligere "Bachelorette"-deltagere
"Bachelorette"-stjernen har mødtes med en af bejlerne fra en tidligere sæson, ligesom hun også har fået en sød besked fra en anden deltager.
Der er efterhånden udklækket en solid håndfuld mandlige bejlere efter flere sæsoner med "Bachelorette".
LÆS OGSÅ: Falder om foran kameraerne: Nu fortæller Dimitrije, hvad der egentlig skete
Derfor er det da heller ikke utænkeligt, at man kan støde ind i de tidligere tv-stjerner rundt omkring. Det er tilfældet for Mai Cermeño, der er en af årets to bachelorettes.
Artiklen fortsætter efter videoen.
Det fortæller hun om i ugens afsnit af "Marcus og Realitypanelet", hvor hun forklarer, at hun har set forrige sæson, men at hun først har mødt en af mændene, efter hun selv var med.
- Jeg mødte én i metroen meget tilfældigt mandag morgen, og så har vi mødtes efter. Det er Joachim (Keller, red.). Så jeg har også fået lidt tips og tricks der, fortæller Mai og afviser, at de to har været på date.
Podcasten "Marcus og Realitypanelet" er leveret i samarbejde med Just Eat.
Til spørgsmålet om, hvorvidt nogle af eksbejlerne har haft skrevet til dem, lyder der store grin fra både Mai og den anden bachelorette Emma.
- Jeg har fået en sød hilsen fra en tidligere deltager. Nichlas (Weber, red.) har været så sød at sige, jeg bare kan skrive, hvis der er noget, fortæller Mai.
I ægte "Bachelorette"-stil spørger værten Marcus Eklund begge piger, hvem af de tidligere bejlere, de ville give en rose, hvis de fik muligheden.
- Jeg giver den til Joachim, for han er en skøn mand. Han har hjulpet mig allerede. Og for hans akavede date sidste, skal han have en rose her, fortæller Mai og henviser til Joachims famøse date med Sofie.
- Jeg synes, at Jacob (Johansen, red.) fra sidste sæon var lidt interesserent. Han var lidt mystisk, lyder svaret fra Emma.
Hvem af bejlerne i den tredje sæson af "Bachelorette" pigerne dater, kan du se hver tirsdag, onsdag og torsdag på TV 2 og TV 2 Play.
Hør ugens afsnit af "Marcus og Realitypanelet" med "Bachelorette"-pigerne herunder: