Morten Hemmingsen, Johanne Louise Schmidt og Lars Mikkelsen i dramaserien "Rivalerne"

Ny dramaserie på TV 2: Her er premieredatoen for "Rivalerne"

Johanne Louise Schmidt og Lars Mikkelsen står over for hinanden i nyt drama på TV 2, som får premiere til september. 

logo herognu HER&NU HN

En ny dansk dramaserie er på vej, når "Rivalerne" får premiere søndag den 13. september på TV 2. Serien tager seerne med til den fiktive by Elverkilde, hvor en strid om en å og et gammelt vandkraftværk udvikler sig til en konflikt, der både rammer lokalsamfundet og en magtfuld familie.

Artiklen fortsætter under videoen. 

I centrum for det hele står biologen Karen Felding, spillet af Johanne Louise Schmidt. Hun arbejder for at få det gamle Morildværk fjernet og Midgårdsåen tilbage i sit oprindelige løb. For Karen handler det om natur og om byens fremtid, men efter en voldsom tragedie i hendes familie får kampen også en helt anden personlig betydning.

På den modsatte side står hendes svoger Carl Felding, spillet af Lars Mikkelsen. Han leder familievirksomheden Felding A/S og ser vandkraftværket som langt mere end en industriel bygning. For ham er Morildværket tæt knyttet til familiens historie og den udvikling, der har været med til at forme Elverkilde.

Karen (Johanne Louise Schmidt) og Carl (Lars Mikkelsen) i dramaserien 'Rivalerne'.

Samtidig kommer journalisten Robert Gade tilbage til byen sammen med sin datter Mercedes. Robert Gade spilles af Jens Albinus. Robert forsøger at finde svar på spørgsmål om sin egen families fortid, men hans undersøgelser fører ham gradvist ind i den konflikt, som Karen og Carl allerede står midt i.

Undervejs dukker et gammelt mysterium op. Det får Robert til at grave endnu dybere i Elverkildes historie og sætter samtidig spørgsmålstegn ved det billede, byen og familien Felding har haft af deres egen fortid.

"Rivalerne" består af seks afsnit. Serien er skrevet af Anders Rønnow Klarlund og instrueret af Roni Ezra. 

I serien optræder, der også andre velkendte ansigter som Özlem Saglanmak og Morten Hemmingsen, men også nyere skuespillerinder som Ida Skelbæk-Knudsen og Lova Müller Rudolph 

"Rivalerne" har premiere på TV 2 Play og TV 2 søndag den 13. september.