Mai Cermeno, Emma Sofie Nielsen og Petra Nagel.

Kryptiske Petra Nagel om nye "Bachelorettes": Jeg håber, de er fundet! 

Få uger før optagelserne på datingprogrammet er der intet nyt om kvinderne, der skal date.

logo herognu HER&NU HN

Der er ikke længe til, at optagelserne på den nye sæson af "Bachelorette" starter. 

I slutningen af august rejser Petra Nagel og tv-holdet til Grækenland for at filme i fem uger. 

Artiklen fortsætter efter videoen. 

Om de to "Bachelorettes" er fundet vides ikke, og der kommer et kryptisk svar fra Petra, da HER&NU møder hende på Smukfest. 

– Det håber jeg, griner hun en smule bekymret og uddyber:

– Jeg ved det faktisk ikke, for jeg ved, at de for et par uger siden ikke var fundet.

Selvom Petra er vært på programmet, så er hun ikke en del af casting-processen. Det lader hun til at være fint tilfreds med. 

– Jeg ville slet ikke kunne sidde i den stressende position og vide, at vi altså rejser lige om lidt, fortæller hun og tilføjer, at hun stadig bliver stresset på holdets vegne, når der skal findes deltagere. 

Hun er dog ikke i tvivl om, at det hele nok skal lykkes i sidste ende. 

– Vi tager jo afsted hver gang, og der står jo nogle, der gerne vil og som kommer ind fjernsynet, så det går jeg ud fra, sker igen, siger hun forhåbningfuldt. 

Se hele interviewet med Petra Nagel på Smukfest øverst i artiklen.