Nyt studie viser, at din løn kan spille en rolle i dit familievalg
Ny tendens viser sig i nogle europæiske lande. Forskningsprofessor Peter Fallesen kalder det ”en indikation på en større grundlæggende forandring i kernefamilien”.
Fortællingen om karrierekvinden, der fravælger børn for at opnå arbejdsmæssig succes, bliver udfordret i en ny undersøgelse fra ROCKWOOL Fonden. Den viser nemlig, at kvinders indkomst i et parforhold ser ud til at være en forudsætning snarere end en barriere, i beslutningen om at stifte familie.
For det er netop kvinder med nogenlunde samme indtægt som deres partner, der oftest vælger at blive mødre. Herefter er det par, hvor kvinden tjener mest, der har en højere sandsynlighed for at få deres første barn.
Valget om at blive forældre varierer nemlig på tværs af indkomstfordelingen i Danmark. Det viser et nyt studie, hvor forskerne via registerdata fra Danmarks Statistik har fulgt 391.000 danske par i perioden 2010–2019.
Forskerne har fokuseret på kvinder i alderen 18–45 år, som bor sammen med en partner, og de har set på, hvor mange af kvinderne, der er blevet mødre for første gang i løbet af et år, og kategoriseret dem ud fra deres indkomst. Derudover har de sammenlignet de danske par med finske, norske, britiske og belgiske par, der udviser samme tendenser.
En del af et større puslespil
Peter Fallesen, forskningsprofessor ved ROCKWOOL, pointerer, at det er vigtigt at forstå, at det er et beskrivende studie. Det er altså ikke sådan, at hvis man går ud og rykker på indkomstfordelingen i et parforhold, så kommer der flere børn.
– Men det er en del af et større puslespil, der handler om forandringer hos dem, der danner familie og selve processen omkring familiedannelsen, siger Peter Fallesen.
Historisk set har der været en meget traditionel fortælling om en ’breadwinner’ og en ’homemaker’ – altså den klassiske familieportrættering af 1950’ernes kernefamilie, hvor manden arbejder og tjener til føden, og kvinden tager sig af hjemmet. Så får de 2,1 barn og anskaffer sig en stationcar.
Men det bevæger vi os længere og længere væk fra.
Flere kvinder får nemlig højere og længere uddannelser, end de hidtil har gjort.
Annonce
– De sidste 20-30 år har vi set et ryk, hvor det er dem med højere og længere uddannelser, der får børn – og der følger indkomsten også med. Førhen var det omvendt dem med kortere uddannelser, der fik børn, siger Peter Fallesen.
Brud med den firkantede 50’er kernefamilie
– Dét, der var interessant for os, var at finde indikatorerne på et skifte i mønsterfamilien. Det virker til, at der er opbrud i den klassiske arbejdsfordeling, siger Peter Fallesen.
Han understreger, at undersøgelsen kun har set på, hvad der sker frem til, at man har fået et barn. De ved nemlig fra tidligere undersøgelser, at når barnet først er kommet, er det oftest kvinden, der oplever lønnedgang. Det er stadig hende, der går ned i tid, tager flere sygedage og så videre.
– De klassiske kønsroller er stadig på spil, men der er tydelige indikationer på et brud med den meget firkantede 50’er kernefamilie, siger Peter Fallesen og fortsætter:
– Vi ser det som endnu en indikation på en større grundlæggende forandring i, hvem der får børn. Børn er måske ved at blive ’en luksus gode’, altså noget man vælger til, hvis man har ressourcer nok.
Når kun én er i arbejde
Når forskerne ser på par, hvor kun én har en lønindtægt, så viser data et lidt omvendt – og mere traditionelt – mønster.
I næsten hver femte af de samboende par er det kun manden, der har lønarbejde og 11,4 % af de par, bliver forældre i løbet af et år. Hvis kvinden er den eneste i beskæftigelse, får 10,8 % af parrene barn.
Trods en høj grad af ligestilling i Danmark udviser par, hvor kun den ene er i beskæftigelse, stadig mere traditionel adfærd i forhold til, hvorvidt man bliver forældre for første gang.
