Helena elsker sine fregner: ”Det handler om at owne det”
Huden er vores levende hylster og største organ. Den kan se ud på utroligt mange forskellige måder, men nogle få skiller sig særligt ud.
Som nyfødt havde jeg næsten ingen fregner. Da jeg var lille, sad de hen over kinderne, og fra ti-års-alderen kom der flere og flere.
Nu hvor jeg er 18, kommer der stadig flere.
Om sommeren er fregnerne meget tydeligere. Der kan jeg også få fregner på mine hænder, albuer og skuldre. Men jeg er heldig, for min far er kvart afrikaner, så selv om jeg har rødt hår og fregner, kan jeg godt tåle sol.
Min mor har også altid haft mange fregner, men de er ikke lige så fremtrædende som mine. Jeg husker tydeligt en pædagog i SFO’en, der havde mange fregner, også ned ad armene. Hun var den første, jeg spejlede mig i.
Jeg har næsten aldrig mødt negative kommentarer. Jeg får kun komplimenter. Min mor har fortalt, at da hun var ung, kunne der godt være fokus på hendes fregner. Vi har snakket meget om det, for hun var en smule bange for, at folk ville gøre det samme over for mig.
Hun har sagt, at jeg skulle være ligeglad. Men jeg har altid været ligeglad og stået ved mig selv. Vi lever også i en tid, hvor folk rent faktisk får tatoveret fregner, for eksempel hen over næsen og kindbenene. I dag er der fokus på, at man kan se ud, som man har lyst til.
Når jeg endelig får sjove kommentarer, er det mest fra små børn. “Hvad er det for nogle prikker, du har i hovedet?” Det er jo bare ren nysgerrighed.
Jeg havde en periode, hvor jeg var ked af mine fregner. Jeg havde ikke noget imod at have dem, men jeg ville gerne minimere dem. Jeg syntes, jeg havde mange.
Så var jeg i Matas, og ekspedienten kiggede på mig og sagde: ”Nej, hvor er de fregner bare smukke!” ”Mener du det?” spurgte jeg. ”Jeg har lige kigget på en blegningscreme, jeg overvejer at købe.” Det hjælper helt klart, at folk er positive omkring det.
Jeg har lært, at fregner klæder mig. Det handler om at elske sig selv. At owne det. Som min bedste veninde sagde: ”Fregner er din ting. Og man husker dig bare for det.” Fregnerne giver mig et særkende, men omvendt: Når man kender mig, ser man dem ikke.
Annonce
De bliver en del af mig, ligesom nogle har blå øjne. Man ser dem, men lægger ikke mærke til dem. Hvis jeg får en bums, så elsker jeg i øvrigt at have fregner, for så ser man det ikke.
Fegner kan være en usikkerhed for nogle. Jeg hviler bare så meget i mig selv, at det ikke er et problem. Hvis man er usikker, skal man nok finde noget at være utilfreds med. Er det ikke fregner, er man måske ked af sin næse eller sin pande.
Jeg vil gerne inspirere andre til at elske, hvordan de ser ud. Når du elsker dig selv og accepterer, hvordan du ser ud, begynder du at blive smuk.
Jeg elsker og står ved mig selv, som jeg er. Det kan jeg takke mine forældre for – at de bare altid har rost og støttet mig.
Min smukke hud er et fotoprojekt med udstilling og tilhørende bog.
Her portrætteres 17 mennesker med forskellige hudsygdomme eller anderledes hud. Ideen er at udfordre vores ideer om skønhed og vise, at man kan have smuk hud på mange måder.
Billederne er taget af Marie Hald, og forfattere er Charlotte Näslund Koch og Anna Belling Krontoft fra hudafdelingen på Gentofte Hospital. Jesper Vraamark Elberling har skrevet digte til bogen.
Min smukke hud, FADLs forlag, 250 kroner.
