Slidgigt i hænderne kan være smertefuldt og besværligt: Især én ting er vigtig for at mindske symptomerne

Omkring halvdelen af alle kvinder får slidgigt i hænderne – også kaldet håndartrose – efter overgangsalderen. 

Det kan gøre det svært og smertefuldt at udføre dagligdags gøremål som at åbne syltetøjsglas og skære mad ud.

Men eksperterne er enige om én ting: Du kan fortsætte med at gøre alt det, du kan lide at lave.

– Før i tiden troede man, at forandringerne i leddene skyldtes, at man havde ”slidt” eller belastet leddene for meget, at leddene var slidt op. Sådan tænker vi ikke længere. 

I dag ved vi, at det er en sygdom, hvor den normale, fine balance mellem nedbrydning og genopbygning af ledbrusk er blevet forstyrret, siger Ingvild Kjeken, seniorforsker og professor i ergoterapi.

Slidgigt/artrose rammer leddene i fingrene ved, at brusken i leddet bliver nedbrudt. Det kan give smerter, stivhed og nedsat bevægelighed i fingrene.

– Det, mange først lægger mærke til, er, at de får meget ondt i et eller flere fingerled. Ofte kan man få hævelser, det bliver ømt, og med tiden kan man få knogleudvækster i form af knuder på fingrenes yderled. 

Vi, der har arbejdet med dette i et stykke tid, kan kaste et blik på en hånd og med det samme se, at du har artrose i hænderne, siger Ingvild Kjeken.

Håndartrose rammer oftest fingrenes yderled og mellemled samt tommelfingerens rodled, som sidder ved håndleddet.

– Nogle kan få artrose i et enkelt led. Nogle får det kun i tommelfingerens rodled, men de fleste har artrose i flere led, ofte i begge hænder, siger Ingvild Kjeken.

Både kvinder og mænd kan blive ramt af slidgigt i hænderne, men kvinder er overrepræsenterede. Mens omkring halvdelen af alle kvinder får håndartrose i løbet af livet, gælder det kun for 25 procent af mændene.

– Vi ved ikke helt, hvorfor kvinder rammes oftere end mænd, men vi tror, det kan hænge sammen med hormoner. Vi ser, at artrose i hænderne ofte opstår efter overgangsalderen, når hormonbalancen ændrer sig, siger Elisabeth Hasselknippe, ergoterapeut ved Gigtsygehuset i Lillehammer.

Også yngre kvinder kan opleve at få håndartrose. Det er dog usædvanligt.

– Vi havde for nylig en kursusdag her, og der var rigtig mange deltagere med lysegråt hår. 80-90 procent er over 50 år, tættere på 60. Jeg har set helt unge mennesker i 20-30-årsalderen med artrose i hænderne, men det er meget sjældent, siger hun.

Vigtigt at være aktiv

Hvis du har håndartrose, er det vigtigt, at du alligevel holder dig aktiv. Du skal ikke lade det forhindre dig i at gøre det, du har lyst til.

– Vi siger ikke ting som, ”det her skal du være forsigtig med”, eller ”det her fører til håndartrose”. At være normalt aktiv er godt. Og så skal du bruge hovedet. Hvis du er i gang med noget og mærker, at du bliver træt, skal du hellere tage en pause. Det er farligere ikke at være aktiv end at være aktiv, siger Ingvild Kjeken.

Håndarbejde er et eksempel på en god aktivitet for dem, der har artrose i hænderne.

– At strikke, hækle, spille et instrument, eller hvad du nu kan lide at lave, skal du bare fortsætte med, anbefaler hun.

LÆS OGSÅ

Drikker du kaffe? Nyt studie viser, at det gavner særligt ét organ

Der er gode nyheder for alle kaffedrikkere derude. Nyt studie viser nemlig, at hvis du drikker kaffe, har du lavere risiko for en række sygdomme i særligt organ.

Elisabeth Hasselknippe siger, at den smerte, du kan mærke, når du har slidgigt/artrose i hænderne, ikke er farlig.

– Artrose giver stivhed i leddene, som er smertefuld, og så har du måske ikke så meget lyst til at bevæge leddene. Men det er vigtigt at gøre det. Bevægelse er godt, så prøv at bruge hænderne så normalt som muligt.

Hun fortæller, at der inde i leddet er nogle dråber ledvæske, og når du bruger leddet, presses væsken ind i brusken. Så ”fodrer” du brusken og får en god smøring af leddet.

– Jeg plejer at sige, at artrosen selv bestemmer, hvor meget den udvikler sig. Det, der sker inde i leddene, kan vi ikke gøre noget ved. Der findes ingen medicin, der kurerer håndartrose. Det, du selv kan gøre, er at lindre smerterne og træne hænderne, siger hun.

Der er mange måder at træne hænderne på.

– Et eksempel er at knytte hånden, siger Elisabeth Hasselknippe.

– Start med kun at bøje fingrene, så spidserne kommer ind mod håndfladen. Derefter knytter du fingrene.

Værst om morgenen

Hun anbefaler, at man finder træningsvideoer på nettet ved at søge på ”håndtræning artrose”. Der findes bl.a. videoer fra Gigtforeningen.

Der er desværre ikke meget, du kan gøre for at forebygge håndartrose.

– Det er en sygdom, man kan få, uanset hvad man har lavet tidligere. Selvfølgelig er der nogle ekstreme tilfælde. Klatrere, der hænger i klipper med fingrene, får ofte slidgigt i hænderne, men det er en ekstrem belastning. Der er nogle få erhverv, hvor man ser en øget forekomst af slidgigt i hænderne. Men det er meget sjældent, siger Ingvild Kjeken.

Din kost har ikke den store indflydelse, hverken før du får sygdommen, eller efter du har fået diagnosen, fortæller Elisabeth Hasselknippe.

– Når det gælder gigtsygdomme, bør du følge de almindelige kostråd. Der er visse fødevarer, som nogle kan reagere på, men det er mere almindeligt ved leddegigt end ved slidgigt, siger hun.

Der er ingen fødevarer, du behøver at være forsigtig med, men fed fisk, bælgfrugter og andre fødevarer med sunde fedtstoffer fungerer som god smøring for leddene.

Ofte er generne værst om morgenen. Det skyldes, at hænderne har været i ro længe og har brug for lidt tid til at vågne.

– Mange synes, at varme lindrer smerten. I sidste uge mødte jeg en mand, som vasker op om morgenen for at få varme og bevægelighed i hænderne, siger Elisabeth Hasselknippe.

Ingvild Kjeken har også et godt råd:

– Det kan være en god idé at bevæge hænderne under dynen, inden du står op. Der er det varmt og dejligt.

Hvis generne i hænderne bliver værre, bør du søge hjælp. Din læge vil da sandsynligvis henvise dig til en ergoterapeut.

Anbefalet behandling for håndartrose kan beskrives som en pyramide.

– Det første, vi gør, er at give information. Patienterne skal også have vejledning i at lave håndøvelser og finde gode arbejdsmetoder. Det er helt simple ting som at løfte med begge hænder og bruge hjælpemidler, siger Ingvild Kjeken.

På næste niveau i pyramiden handler det om smertestillende medicin. Smertestillende gel eller creme, som virker lokalt, anbefales og har få bivirkninger. Man kan også bruge smertestillende tabletter i begrænsede perioder.

Dette bør drøftes med lægen, især hvis man også bruger anden medicin. Ved slidgigt i tommelfingerens rodled kan man have gavn af at bruge en lille støtteskinne (ortose), som ofte tilpasses af en ergoterapeut.

– Øverst i pyramiden er der kirurgi. Det overvejes ikke, før man har prøvet det andet i pyramiden, siger Ingvild Kjeken.

Ved en operation er det oftest tommelbasen, der opereres, eftersom vi er så afhængige af at kunne bruge tommelfingeren i hverdagen.

– Det, man skal vide, er, at kirurgi kan være en god behandlingsform, når man har prøvet de andre tiltag, men det tager lidt længere tid at træne sig op igen, end de fleste er forberedt på. 

Det tager ofte op imod et år, før man har fået en relativt god håndfunktion tilbage, siger Ingvild Kjeken. 

LÆS OGSÅ

Har du diffuse smerter og lav energi? Så skal du IKKE gøre det her

Har du diffuse smerter "overalt" og en krop, der føles tom for energi, uden at lægerne finder årsagen? Ekspert fortæller dig, hvad du bør - og ikke - bør gøre.