Dans dig glad til ALT for damernes årlige danse-event i København

Hold ferien i Nordjyllands Caribien

Man behøver ikke rejse tværs ned gennem Europa for at få hverdagens stress og jag på afstand. Ferieoaserne findes lige her i Dannevang.

Til sommer er der mange af os, der drømmer os væk til en strand med palmer og hav. I grunden handler det om, at vi vil langt væk fra hverdagens stress, så vi virkelig kan slappe af.

For de fleste leder det måske tankerne hen på en caribisk strand. Vi kan dog sagtens komme "langt væk", uden det behøver at koste en masse rejsetid og penge.

Sammen med Scandic Hotel præsenterer vi jer her for én af flere skønne ferieoplevelser i Dannevang.

Et hav af muligheder (bogstaveligt talt)
Nordjylland tilbyder ferier, der på én og samme tid er afslapning, action og oplevelser.

Tag f.eks. til Bovet i Læsø. Her finder i den sydøstvendte bugt med strandeng, som går over i vadehav. Om sommeren kan store dele af Bovet være tørlagt, og I kan gå flere kilometer ud fra Kysten.

Er man mere til den aktive ferie i det nordjyske, så findes der også en masse muligheder for at ride på heste, sejle i kanoer eller spille golf.

Nordjylland er (bogstaveligt talt) et hav af muligheder. Tag f.eks. i Nordsøen Oceanarium, hvor I kan udforske havet på bunden af Nordeuropas største akvarium med 4,5 mio. liter vand, mens I i Aalborg Zoo kan opleve isbjørne, tigre og elefanter.

Skal der sus på, er Fårup Sommerland et godt bud. Her kan vandhunde, fartdjævle og rutsjebane-entusiasterne få stillet deres lyst. De to vandrutsjebaner – vandkanonen og vandfaldet – sender jer af sted i loops, sving og latterhvin, mens Orkanen, som den eneste rutsjebane i Norden, tager jer både over og under vandet.

Cariben ligger i Frederikshavn
Bor I på Scandic The Reef i Frederikshavn får I rabat i entréen på Fårup Sommerland og Nordsøen Oceanarium.

Og så er hotellet endda et tropisk badeland i sig selv.



Som gæster har I gratis adgang, mens børn på op til 12 år bor for 0 kr. på forældrenes værelse. Efter dagens strabadser er tropelandet perfekt til afslapning eller videre leg, hvor palmer, regnskov, gekkoer og fuglekvidder overbeviser: Caribien ligger faktisk i Frederikshavn!


Foto: Bloggeren, Vintage Hausfrau

The Reef
har sågar sin egen vandrutsjebane, og er der en skattejæger gemt i junior og hans far, kan de dykke ned på bunden og hente guldmønter i ædelmetal, som kan byttes til is i baren.



Der er altså ingen grund til tunge suk, hvis det nordjyske solskin svigter en dag eller to. Tværtimod!

Restaurant Calypso eksperimenterer med årstidens råvarer og serverer også en stor morgenbuffet, som er inkluderet i prisen, når i overnatter på Scandic The Reef. Ved buffeten kan I pakke en picnic box til 49 kr. så I har energi til dagens mange oplevelser og strabadser i det nordjyske Caribien.

Se, hvad vi ellers skriver om: Rejseguide