Søstre med 10 års aldersforskel

VI HAR FÅET I BÅDE POSE OG SÆK

Forholdet mellem søskende betyder mere, end vi tror. En stor aldersforskel kan f.eks. betyde, at to søskende bliver ligegyldige over for hinanden og i realiteten vokser op som enebørn, siger flere psykologer. Men det kan også gå den anden vej. For Nicoline Weih og hendes lillesøster, Nathalie Weih, har en aldersforskel på hele 10 år altid kun været en styrke. Og i dag, hvor Nicoline er 29, og Nathalie er 19, er de så tætte på hinanden, som søstre kan være.

– Jeg kan slet ikke huske, at vi har skændtes nogensinde. Og det er jo helt anderledes end mange af de søskendeforhold, jeg ellers kender til, siger Nicoline Weih. Hun var halvstor, da hun begyndte at plage sine forældre om at få en lillesøster. Nu havde hun været enebarn længe nok. Forældrene gjorde deres bedste for at parere ordre, og det lykkedes da også Nicolines mor at blive gravid.

– Vi snakkede om, at det jo også kunne blive en lillebror. Den mulighed var jeg ikke helt pjattet med, griner hun. Allerede mens Nathalie lå inden i sin mors mave, var Nicoline en engageret og medlevende søster, så da tiden var inde til fødselsforberedelsen, var der ingen tvivl om, at hun selvfølgelig skulle med. – Vi mødte op alle tre, min mor, min far og mig. Så lå jeg der og lavede pusteøvelser sammen med min mor. En af gangene var min far nødt til at minde mig om, at det altså var min mor, der skulle føde. Jeg havde nok spredt mig over et lovligt stort område med mine øvelser.

STORESØSTER NICOLINE WEIH, 29, er uddannet i kommunikation og arbejder i kommunikationsafdeling i Amagerbanken. Bor i lejlighed med sin kæreste på Amager.

LILLESØSTER NATHALIE WEIH, 19, går i 3.g og bor hjemme hos sine forældre i et hus på Amager i København.

Overvære fødslen skulle hun også, skønt hun kun var 10 år gammel.

– Mine forældre forberedte mig selvfølgelig grundigt. Vi var inde på hospitalet og se en fødselsfilm. Jeg havde taget en notesblok med, men fik ikke taget mange notater. Det var ret voldsomt at se en kvinde ligge og føde oppe på sådan et kæmpelærred, hvor ingen detaljer var udeladt. Lige bagefter var jeg også ved at ombestemme mig. Men så gik der et stykke tid, og så var jeg parat til at tage med igen.

Så det første minde, Nicoline har om Nathalie, er fra hendes allerførste minutter ude i virkeligheden. – Det var min opgave at finde ud af, om det var blevet en dreng eller en pige, og det var helt umuligt, for hun lå og sprællede helt vildt. Det var også på hospitalet, det for alvor gik op for hende, at noget nu var forandret for altid.

– Hele familien kom for at se Nathalie, og så på et tidspunkt, hvor min far var i færd med at filme det nye vidunder, stod jeg åbenbart i vejen, og han bad mig om at flytte mig. Han sagde det lidt hårdt. I hvert fald hårdt nok til, at min mor bemærkede det. Det var ikke til at tage fejl af, at der nu var en anden hovedperson i familien. Jeg var ikke præmiegrisen længere. Men det lærte jeg nu hurtigt at leve med.

Nicoline t.v. har aldrig været jaloux på sin lillesøster, selv om hun måtte afgive tronen som familiens kæledægge, da Nathalie t.h. kom til.PJÆKKEDAG I TIVOLI

Det første Nathalie til gengæld kan huske om sin storesøster var fra dengang, hvor hun selv var ca. fire år. – Jeg ville ét sted hen, på legeplads måske, og mine forældre ville et voksent sted hen, og så blev jeg sur, og der var Nicoline solidarisk med mig. Det endte med, at vi satte os i sofaen og blev siddende, indtil mine forældre gav sig.

Nicoline: – Det var ellers ikke altid lige sjovt at skulle på legeplads, når hun var 4, og jeg var 14. Men jeg gjorde det indimellem, bare os to. Vi tog også tit i biografen sammen. Og i Tivoli. Nathalie: – Jeg fik lov at tage en pjækkedag fra skolen, og Nicolines kæreste var også med. Det var sejt.

Nicoline havde sendt mig en invitation, hvor jeg skulle krydse nej, ja eller måske til, om jeg ville med. Det var kendetegnende for deres forhold, at Nicoline ikke syntes, det var spor pinligt at slæbe rundt på en 10 år yngre lillesøster. Når man spørger hende, om der ikke var tidspunkter i løbet af deres fælles opvækst, hvor hun blev irriteret, kan hun kun komme i tanke om en enkelt tur til Legoland, hvor hun tog med, men selv syntes, hun var blevet for stor.

Nicoline: – Det må være svært indimellem, når man har børn med så stor aldersforskel, at finde på fornøjelser, som både den store og den lille gider. Som jeg husker det, valgte vores forældre ofte at dele sig op, så den ene tog sig af Nathalie, og den anden tog sig af mig.

MIN SØSTER, MIT FORBILLEDE

Når du ser tilbage Nicoline, har du så været en ekstra mor?

Nicoline: – På nogle måder påtog jeg mig nok den rolle. Jeg kan huske engang, jeg havde givet Nathalie en skideballe. Da kom min mor og sagde, at det var hende og far, der uddelte skideballer, det skulle jeg ikke tage mig af. Så jeg blev aldrig på den måde ansvarlig for hendes opdragelse. Men når Nathalie f.eks. havde været på koloni, ville jeg med hen og hente hende, og jeg hentede hende også ofte i børnehaven. Jeg kan huske, at der engang blev ringet fra fritidsklubben, at hun ikke var dukket op, så måtte jeg ud at lede sammen med min kæreste og var utrolig bekymret.

Nathalie på sin side har altid set op til Nicoline, siger hun. – Det var mine forældre, jeg skændtes med, og så var Nicoline den seje, mit forbillede. Kun en enkelt gang har hun følt det svært ikke at kunne leve op til sit forbillede. Det var dengang, hun holdt en pause med badminton.

Nathalie: – Da mindede vores forældre mig hele tiden om, hvor aktiv Nicoline havde været i den alder.

Har I forsvaret hinanden over for jeres forældre?

Nathalie: – Efter jeg blev teenager, har Nicoline i hvert fald forsvaret mig. F.eks. når jeg ville til fest og fik at vide, at jeg skulle komme tidligt hjem. Så informerede hun mine forældre om, at man godt måtte blive længere ude, når man er 16.

DET, NICOLINE HOLDER MEST AF VED SIN LILLESØSTER:

– Hun er underholdende at være sammen med og får mig nemt til at grine, og der sker altid sjove, mærkelige ting omkring hende. Hun er også mere mild, end jeg er.

DET, NATHALIE HOLDT MEST AF VED SIN STORESØSTER:

– Hun er i stand til at få tingene sagt direkte, hvor jeg er mere konfliktsky. Og så er det fantastisk, at hun gider lytte til alle mine teenageproblemer.

NU TALER VI OGSÅ OM KÆRESTER

Det var hårdt for Nathalie Weih den dag, da Nicoline som 20-årig flyttede hjemmefra for at bo sammen med sin kæreste. Nathalie hjalp hende med at pakke flyttekasserne og fik lov at komme ned på sin storesøsters kælderværelse og sove den sidste nat. Men bagefter syntes hun, der var meget tomt og stille i forældrenes hus.

Nicoline: – Men vi så fortsat hinanden hele tiden. Jeg og min kæreste kom hjem hele tiden og spiste, fordi vi ingen penge havde, og så kom Nathalie også tit over hos mig i min lejlighed og overnattede. Så blev min kæreste smidt ind i stuen, så hun kunne ligge i dobbeltsengen ved siden af mig.

Det fandt din kæreste sig bare i?

Nicoline: – Ja. Han har også selv tre mindre søskende, som han er meget sammen med. Nathalie kom også med kæresteparret på ferie, da hun var ca. 14.

Nicoline: – Mine forældre havde besluttet, de ikke skulle på ferie. Og så tog vi Nathalie med til Alicante i Spanien.

Nathalie: – Der fik jeg også lov til at sove imellem jer i dobbeltsengen. I de senere år er forholdet mellem de to søstre blevet mere ligeværdigt og fortroligt. De snakker sammen i telefonen et par gange om ugen, og når der er en kærestekrise som den, Nathalie Weih lige har været igennem, snakker de sammen hver dag. – Ens forældre snakker man jo ikke med om den slags, og mine veninder har ikke så mange erfaringer, de forstod det ikke rigtigt, men det gjorde Nicoline. Nu laver de ting sammen, de begge har et stort udbytte af. Går på café, træner i fitnesscenter eller shopper, og ca. en gang om året tager de på en weekendtur sammen.

Nicoline: – Jeg har kun én søster, og hende vil jeg til gengæld gerne have et virkelig tæt forhold til. Det var noget, jeg besluttede mig for tidligt. Nicoline Weih kan se fordele ved både at have en stor aldersforskel og en lille mellem sine børn. – Jeg har fået både i pose og sæk. Havde en række år, hvor jeg kunne nyde at være enebarn, plus at jeg har fået en søster, men jeg ved endnu ikke, hvad jeg selv foretrækker. Det gør Nathalie heller ikke. – Jeg er jo slet ikke nået så langt som til at tænke på at få børn endnu, siger hun.

– Det er Nicoline, jeg går til, når jeg har kærestesorg, hun har flere erfaringer på det område end mine veninder, siger Nathalie, t.v.

– Jeg har kun én søster, og hende vil jeg til gengæld gerne have et virkeligt tæt forhold til, siger Nicoline, t.h.

MIG & MIN SØSTER

– andre søskende med mange år imellem sig og et rigtig godt forhold til hinanden.

HUN VAR ET ANDET STED

– Vi fik først et tæt forhold, da jeg kom i gymnasiet. Det var lidt frustrerende at have en søster, som jeg syntes var vildt spændende og rigtig gerne ville have meget mere af, men som var et andet sted og havde nogle andre prioriteter på grund af den store aldersforskel. Hun flyttede allerede, da hun var 17, så vi har ikke boet sammen så længe.

Men så, da jeg var 10 og hun 20, begyndte jeg at komme meget hjemme hos hende og oplevede hendes hjem som et frirum. Som 20-årig fik hun en datter, som jeg har passet rigtig meget, og som jeg i dag har et meget, meget tæt søskendelignende venindeforhold til. – Jeg har selv kun fået ét barn, men hvis jeg skulle have haft flere, skulle der nok kun have været to-tre år imellem. Når jeg ser på venners børn med den aldersforskel, kan jeg godt se, hvad det er for en relation, jeg er gået glip af.

Lone 44, om sin storesøster på 53.

ENDELIG LIV I HUSET

– Jeg kan stadig huske dengang, de var nyfødte. Efter så mange år som enebarn var jeg meget tilfreds med, at der kom liv i huset, og det har været sjovt at være vidne til deres udvikling hele vejen. Det kan jeg sikkert også bruge, når jeg selv skal være far. Jeg bliver meget sjældent træt af dem eller vred på dem. Ulempen ved den store aldersforskel er, at der egentlig ikke er så meget, jeg kan dele med dem. Men det bliver vel mere efterhånden, som de bliver ældre.

18-årige Sebastian om sine søstre, tvillingerne Anna og Nikoline på 9.

– Hvis jeg har skændtes med min tvillingesøster, og jeg er ked af det, er det godt at have ham til at trøste mig. Fordi han er så meget ældre, forstår han mere, og jeg kan spørge ham om alting. Jeg kan også rigtig godt lide at kramme ham, han er dejlig varm. Ulempen er, at han gerne vil have os væk, når han har gæster.

– Han er god til at få mig til at grine. Men det er irriterende, når han stjæler fjernbetjeningen.

Tvillingerne Anna og Nikoline, 9 år, om deres storebror Sebastian på 18.