Madredaktørens blog: Sublim pasta, tør tapas og en ok brunch

Sublim pasta på Famo, tør tapas på Bibendum og ok brunch på Canteen

Den italienske restaurant, Famo, er ved at blive en hel kæde. For et stykke tid siden åbnede Famo deres tredje sted, Famo Metro, på Østerbro i strømlinede lokaler og en kælderetage med en imponerende grill. Og madmæssigt ser Famo ud til at ligge ligeså højt som deres lækre interiør.

Jeg var forbi til frokost og fik prosciutto, parmesan og sprød grostino med 'burro di chinati' (pancetta rørt med stracchino (friskost) og kryderurter), en guddommelig pastaret med pesto med mandler i og hjemmebagte kager til kaffen. Lækkert, lækkert, lækkert!

Jeg kan kun have ondt af dem, der har afskrevet pasta og hvidt brød, for når det er lavet ordentligt, er det et måltid, der kan holde mig flyvende flere dage efter, og jeg skal helt sikket forbi igen og udforske deres aftenkort.

Studentikos og dårligt

Helt så højt var mit humør ikke, da jeg gik fra Bibendum i Nansensgade senere på ugen. Stedet er efterhånden en institution, og de dunkle lokaler gør det perfekt til en kold efterårsaften. Jeg fik husets tapastallerken til 165, og det var bare ikke i orden.

Her var flere småretter med kød, fisk og en suppe, der viste sig at være det bedste på tallerknen. Kødet var i flere tilfælde tørt, fisken (en rødspætte) var tør på overfladen, men halvrå inden i. En klat rødbedehummus med et stykke grillet brød var flot i farven, men smagsmæssigt kræver rødbede noget mere end noget olie og en blender, hvis det skal op at ringe. Laks med agurkeskiver var heller ikke en udsøgt delikatesse og alt for anonym og Netto-agtig i smagen.

Alt i alt virkede maden som det, man biksede sammen i et kollegiekøkken i 90’erne, hvis man skulle være lidt funky, men det holder ikke i 2010. Og slet, slet ikke til prisen. Det lille glas vin, jeg fik, var til gengæld sublimt. Gid køkkenet var ligeså ambitiøst.

Jævn brunch

Jeg sluttede ugen med brunch på Canteen på Østerbro. Jeg har hørt mange rosende ord om stedet især om deres brunch. Måske er konceptet ved at have overlevet sig selv, for jeg synes det er meget sjældent, jeg har fået en brunch, der har slået benene væk under mig. Og sådan havde jeg det også med brunchen på Nordre Frihavnsgade.

Canteens brunch (der kan fås i flere varianter) skal have ros for ost og pølse-anretningen, den flotte tapasagtige fadservering og for deres nutella, der er over middel. Pandekagerne virkede til gengæld købte. Pølser og æg sejlede lidt for meget i fedt og trist struktur og den muselille skål med lidt skåret tomat med krydderurter gav ingen mening som et grøntsagsindslag, der skulle deles af to. Müslien og frugtskålen kunne der også have været kælet mere for, men den gode kaffe, de hyggelige omgivelser og den effektive betjening gjorde det alligevel til en fin start på dagen.