Børnepanodil

7 tip om børn og smertestillende

Når dit barn har feber eller ondt i halsen, opstår spørgsmålet ‘panodil eller ej?’ Få lægens bedste råd om smertelindring.

Af Ulla Hinge Thomsen

26. sep. 2012 Børn Vores Børn

Du vil gøre ALT for, at dit lille pus skal få det bedre, når han/hun er syg. Men hvordan er det nu lige med børnePanodil og andre smertestillende? Det gør vi dig klogere på i denne guide.

LÆS OGSÅ: Sygt barn: Kun ét ud af 20 børn har gavn af antibiotika

LÆS OGSÅ: Snot og forkølelse – fup og fakta

LÆS OGSÅ: Guide: Sådan gør du, når dit barn har feber

Kilde: Annebeth Rosenvinge, børnelæge og indehaver af Børnelægeklinikken samt forfatter til bogen Hold familien sund – men spis brød til.

2. Feberramt
Feber er kroppens måde at reagere på sygdom, men den er ikke helbredende i sig selv. Hvis den var, ville det være superduper at have høj feber, og sådan er det ikke.
Hvis dit barn lider under feberen og for eksempel får hovedpine, kan du roligt give smertelindring. Det samme gælder, hvis dit barn karter rundt om natten på grund af feberen og ikke får sin stærkt tiltrængte søvn.
Du ødelægger ikke kroppens proces, og du skal heller ikke frygte, at en eventuel sygdom ikke bliver opdaget, hvis du har givet Panodil. Der er stort set
altid andre symptomer, og lægen skal nok finde årsagen, når han undersøger dit barn.
Måske tænker du, at dit barn kommer til at drøne rundt og overanstrenge sig, hvis du slår feberen ned med børnePanodil. Sådan er det ikke – hvis barnet er frisk nok til at lege, er det okay at lege.
Alt dette sagt skal du dog aldrig lange ukritisk ud efter flasken med smertestillende, så snart panden er lidt varm. Hvis dit barn har det fint trods høj feber – og sådan kan det sagtens være – er der ingen grund til at give smertelindring.

3. Vælg dit stof
I Danmark har vi en tradition for at give børn børnePanodil, eller Panodil Junior, som det hedder. Det virker effektivt, og der er ingen alvorlige bivirkninger.
I udlandet har de en langt større praksis for at bruge en anden gruppe smertestillende, som vi for eksempel kender som Ipren og Ibuprofen.
Disse virker ved mindre dosis, men i Danmark findes der kun én mikstur, som både er receptpligtig, og som apotekerne ofte ikke har. Så til små børn er det ikke den nemmeste vej at gå.
Til større børn, der kan sluge piller, kan du til gengæld let give for eksempel Ibuprofen eller Ipren. Spørg lægen eller apoteket, hvis du er i tvivl.
HUSK! Giv aldrig Kodymagnyl til børn. De indeholder acetylsalicylsyre, som dit barns stofskifte ikke kan tåle, og barnet kan blive meget syg af det.

4. Væmmelige bivirkninger?
Al medicin er i princippet skadelig, fordi det er fremmede stoffer, du kommer ind i kroppen, og vi kender ikke de langsigtede virkninger af smertelindrende medicin.
Holder du dig til den korrekte dosis, er der dog ingen grund til at frygte, at dit barn får væmmelige bivirkninger af smertelindring.
Nogle børn kan få lidt ondt i maven, når de får Ipren eller Ibuprofen. Og her kan det hjælpe, at der er mad i den lille mave.
Men ellers kan du glemme bøvlet med ‘to timer efter et måltid’, ‘indtages med rigelig væske’, og hvad der ellers er af regler om anden medicin. Smertestillende medicin kan nemlig gives uden videre og uden noget.

5. Mak ret, mor!
Nu skruer vi bissen på, for dette er vigtigt: Læs vejledningen på glasset, og adlyd! Giv kun den mængde smertestillende, dit barn må få i forhold til sin vægt, og husk, at en døgndosis skal fordeles over tre-fire gange.
Panodil i for store mængder kan give leverskader og i værste fald være dødelig, og forskellen mellem almindelig dosis og en giftig dosis er mindre, end de fleste tror.
Er du kommet til at give dit barn for meget smertestillende, eller er du i tvivl, skal du dog ikke gå i panik og ringe 112 (med mindre barnet selv har fået fat i glasset, men det skulle helst ikke kunne lade sig gøre!).
Ring til Giftlinjen på telefon 8212 1212. Her sidder sygeplejersker og læger fra Bispebjerg Hospital parate til at rådgive døgnet rundt. Der findes en modgift, dit barn kan få, hvis du virkelig har fået overdoseret. Husk også at gemme al medicin i et skab, som ingen børn kan nå eller åbne.

6. Nutella-tricket
Op til fire-fem-års-alderen vil de færreste børn kunne tage en pille, så der vil mikstur eller stikpiller, som gives gennem endetarmen, være det oplagte valg.
Det sidste lyder måske ikke så lækkert, men stikpiller kan være en fordel, hvis dit barn har feber. Da tømmer mavesækken sig nemlig langsommere ud i tarmen end normalt, og derfor vil miksturen – eller pillerne – virke lidt langsommere end stikpillerne.
Giver du mikstur, så brug gerne en sprøjte, så medicinen ikke lægger sig foran i munden, men kommer godt ind.
Hvis du giver en pille, kan du knuse den og begrave den i Nutella (jo, virkelig!). Det brune stads er fedtet og sejt, derfor bliver det lettere at få det hele med i én, skøn mundfuld.

7. Få doktoren i røret
Hvis du er i tvivl, om du skal stikke dit barn en pille, så spørg lægen – hellere en gang for meget end en for lidt.
Har dit barn feber, er det sjældent temperaturen i sig selv, lægen er interesseret i, men det, der i lægesprog hedder almentilstanden. Det er langt vigtigere, hvordan dit barn har det, og om det er til at komme i kontakt med, end om termometret siger 37,8 eller 39,5.
Derfor skal du også søge vagtlæge, der kan se, røre og tale med dit barn, hvis du bliver i tvivl uden for din egen læges åbningstid.

1. Når det gør av

Smertelindring er noget, der lindrer smerten, og der er ingen lægelig grund til, at dit barn ikke skal have lov at slippe af med sine smerter. Det giver for eksempel ikke mening, at et barn skal have så ondt i halsen, at det hverken orker at spise eller drikke.

Tværtimod er meget vundet ved at gøre barnet så tilpas, at det får overskud og ro til at komme igennem den sygdom, der er skyld i, at det gør av.

Når nu der findes smertelindrende medicin uden dårlige bivirkninger, er der god mening i at bruge den. Det betyder selvfølgelig ikke, at du skal give medicin, så snart din barn har lidt hoved- eller mavepine.

Børn skal ikke have mere medicin end nødvendigt, og for de fleste vil det det meste af tiden sige ingenting. Kun når barnet er ‘rigtig’ syg, er smertelindring en fordel. Brug din mavefornemmelse, eller spørg lægen.

(7 billeder)

Se, hvad vi ellers skriver om: Børnesygdomme, Tumling og Hovedpine

Få vores NYHEDSBREV:

Tilmeld dig nyhedsbrevet for forældre

Baby.dk

Deltag i de nyeste debatter her

2. Feberramt

3. Vælg dit stof

4. Væmmelige bivirkninger?

5. Mak ret, mor!

6. Nutella-tricket

7. Få doktoren i røret

1. Når det gør av

Anne Glad om sin fødsel: "Min krop havde ventet SÅ lang tid, og så vidste den bare, hvad den skulle gøre"

10 ting du ikke skal regne med at få gjort, når du får barn nummer to

Søvnbehov: Så meget skal dit barn sove

16 små kærlighedsgerninger dit barn vil elske