-
Christina sidder bag kassen i Min Købmand – og ”hun er et lyspunkt”, mener kunderne
-
Patrice er kassedame i Kvickly: ”Jeg får rigtig meget tilbage”
-
I SuperBrugsen kan du møde Lene: ”Der sker noget med mig, når jeg kommer på arbejde”
-
Lene arbejder i Netto: ”Jeg er tit blevet spurgt, hvordan jeg kan smile så meget”
-
Lonni arbejder i Rema: ”Hvis jeg har en dårlig dag, så forsvinder det dårlige, når jeg sidder ved kassen”
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2026?
-
Her er alle de indstillede: 147 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2025
-
Her er alle de indstillede: 226 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Ulla blev helt rørt, da hun modtog opkaldet: ”Jeg har aldrig prøvet sådan noget før”
-
Da en kvinde gav Joan det helt specielle brev, trillede tårerne straks ned ad kinderne
-
Da hun mistede sin mand, blev særligt én ting vigtig: Nu hyldes 81-årige Bente for det
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024?
-
Vær med til at indstille Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023?
-
Her er alle de indstillede: 350 søde kassedamer m/k
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Marianne kan gøre selv en trist dag god
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Mia er blevet lidt af en lokal berømthed
Annette Heick manglede en bestemt følelse, da hun blev gravid: ”Det er skamfuldt at sige”
Da Annette Heick ventede sig sit første barn, havde hun ikke en overvældende følelse af, at hun nu var nogens mor. Den kom dog pludselig en dag, da sønnen Eliot var et par måneder gammel og nåede en ny milepæl.
For Annette Heick er der ikke nogen tvivl om, at hun synes, babyer er søde. Det syntes hun også før, hun selv blev gravid for første gang og ventede sig sønnen Eliot.
Alligevel havde hun ikke følelsen af at være nogens mor, da Eliot var i hendes mave.
– Det er skamfuldt at sige, men jeg havde ikke den der ”wow, jeg skal bare være mor”-følelse, siger hun i et interview med Hendes Verden.
Det var først senere, da Eliot var nogle måneder gammel, at følelsen af moderskab ramte hende en helt tilfældig dag.
– Jeg husker helt tydeligt, at jeg stod i køkkenet og talte i telefon, og pludselig satte han sig op ad en ammepude i kravlegården, så han selv holdt sin ryg og sit hoved, og så kiggede han på mig. Alt gik i stå omkring mig, og der gik det op for mig, at okay, det her lille menneske, det kan noget. Det var ikke bare en lille bylt af hud, han ville frem i verden, og derfra voksede moderskabet fuldstændig vildt på mig.
Efterfølgende var Annette Heick ikke i tvivl om, at hun drømte om endnu en familieudvidelse– men det skulle vise sig at være en kringlet vej derhen.
– Jeg var helt sikker på, at jeg gerne ville have et barn mere, men desværre aborterede jeg tre gange, inden Storm kom fire år senere. I dag er de 21 og 16, og jeg synes, det er pragtfuldt at have store børn. Jeg har elsket hver dag, siden de blev teenagere. At se deres udvikling og have spændende snakke med dem. Det er så sjovt at få mod- og medspil, og vi har et virkelig tæt forhold til hinanden. Det er en kæmpe gave, og jeg elsker mine to store drenge så højt.
Læs hele interviewet med Annette Heick i Hendes Verden uge 37, hvor hun også fortæller om at miste mange venner og veninder til døden og om sine første tegn på overgangsalderen.