Hvad skal barnet hedde?
SPONSORERET indhold

Med app kan du swipe dig til din babys navn

Hvad skal barnet hedde? Det spørgsmål stiller alle kommende forældre sig selv og hinanden nærmest i samme sekund, som graviditetstesten bekræfter starten på et nyt liv med to små streger. Det kan være en jungle at finde det rigtige navn, men nu kommer en app alle forvirrede forældre til undsætning.

Af: Lea Holdgaard Hansen Foto: Getty Images
09. okt. 2019 | Børn | Vores Børn

Det kan være vanskeligt at finde det helt rigtige navn til baby. Og det bliver kun mere vanskeligt, når to mennesker (i de fleste tilfælde) skal forsøge at blive enige om, hvad deres fælles guldklump skal hedde til tid og evighed. Ja, ansvaret hviler tungt på kommende og nybagte forældres skuldre. Men hvor vi før måske valsede ned på det lokale bibliotek for at låne et utal af støvede navnebøger med hjem, er der nu digital hjælp at hente til navnejagten.

LÆS OGSÅ: Her er de mest populære babynavne i verden

’Navngiv’ – app’en der navngiver dit barn

App’en ’Navngiv’ giver dig adgang til samtlige godkendte fornavne i Danmark. Og det lyder måske på forhånd som en overvældende omgang, men her kommer din fortid som Tinder-entusiast dig til gode. App’ens funktion er nemlig inspireret af den populære dating-app.

Du bliver simpelthen introduceret for de mere end 39.000 godkendte fornavne i Danmark – én af gangen. Og i bedste Tinder-stil swiper du til højre, hvis du kan lide et fornavn, og til venstre, hvis du ikke kan lide navnet.

Hvis din baby-far eller baby-mor også har en profil, vil 'Navngiv' vise jer de matches, I får undervejs i navnejagten. Alle de fornavne, som er blevet vurderet eller matchet i app'en, sorteres ud på lister, så det er nemt at vende tilbage.

Nanvgiv-Match ny.jpg
www.navngiv.dk

 

Derudover har app'en en stribe af valgfrie kriterier, som kan anvendes til at begrænse navneudvalget som f.eks. køn, krav til længde eller bestemte bogstaver, som skal indgå i fornavnet.

LÆS OGSÅ: 50 specielle og helt unikke drengenavne

App’en 'Navngiv' er dansk, og den er i første omgang udviklet til iphones, men en Android-version er ifølge udviklerne på tegnebrættet. Appen kan hentes gratis i App Store og for et engangsbeløb på 29 kroner får du adgang til den fulde version med alle godkendte fornavne i Danmark.

Swipe away – og god navnejagt!

Anbefalet til dig