Den lette to’er
Hvor svært kan det være, når man har prøvet det hele én gang før? Natteroderi, bæ-bleer og skrig og skrål. Rigtig svært, konstaterer vores klummeskribent, andengangsfar Jens Blauenfeldt, som ikke kan huske en pind fra sidst.
Jeg er blevet far til endnu en vidunderlig prinsesse. Det er hendes mors første, mens jeg er én af dem med ‘et barn fra et tidligere forhold’, så jeg er den garvede forælder. Og så har vi balladen. For der står i babyloven, at nummer to altid er lettere end den første. Hvad filan er det for en tåbelig lov? Hvad er det for en latterlig, møgirriterende overskudsforælder, der har skrevet den lov?
Hvis det passer, at to’eren i børnenes verden er lettere, står det i skærende kontrast til kulturens verden, hvor man ofte taler om ‘den svære to’er’ – altså det umulige i at lave opfølgeren til den succesrige et’er. Det holder stik med få undtagelser, for eksempel Die Hard 2, Michael Jacksons Thriller og Stieg Larssons Pigen der legede med ilden. Her er to’eren mere vellykket end et’eren.
Nu er det selvfølgelig ikke fair at omtale sine børn som mere eller mindre vellykkede, men så lad os sige besværlige. Og jeg synes godt nok, at to’eren er besværlig! Eller også er jeg bare blevet lidt senil.
Ritter Sport og golf på mobilen
Der er mere end otte år mellem de to piger, så det med at have en baby i huset lå ikke allerhøjest på erindringslisten. Faktisk kunne jeg absolut intet huske fra den ældstes første måneder. Men det er åbenbart ligesom at cykle og svømme: Har man én gang lært det, glemmer man det aldrig. Så det var med slet skjult stolthed, at de første bleskift blev overstået med kirurgisk præcision, kun overgået i hastighed af en Formel1-mekanikers dækskifte i pitten.
Røvsyg baby
Det er SÅ skønt at blive forælder igen! En ubeskrivelig glæde, et potpourri af lyde og lugte, en dans på tidsler, et greatest hits-album af bekymringer, en encyklopædi af rynker og poser under øjnene.
“Så skriv dog det, du tænker,” sagde min søde og forstående kæreste og førstegangsmor.
“Skriv dog, at det er røvsygt at have en baby!”
Nej, nej, nej! Det kan man da ikke skrive. Det må man da ikke synes. Det står der ikke i babyloven. Jeg skal nok overholde loven, men påkalder mig alligevel ret til at sige: Jeg elsker mine børn, men det er OGSÅ røvsygt at have en baby! Sådan, så er det sagt.
På den anden side. Når man tænker på, hvor let nummer to er, ser jeg frem til, at jeg ligesom Charles Chaplin bliver far som 73-årig til barn nummer 11. Til den tid tager jeg med lethed puttevagten, hvis ellers rollatoren virker.
