-
Der er fart på denne uge, viser både astrologi og tarot - men tre råd kan hjælpe os
-
Denne uge skifter energien markant - og det kan betyde skift i kærlighed og relationer
-
Er du frisk på en challenge? Nillou opfordrer os til at gøre dette i en uge
-
Krystaller: Sådan kan du bruge de helende energier i din hverdag
-
Mia kan tale med dyr og beroliger kæledyrsejere: ”Dyr frygter ikke døden”
-
Sådan fungerer 'face reading': Det siger dit ansigt om din personlighed
-
Jeg er bange for at vælge forkert i min karriere
-
Styrk forbindelsen til din skytsengel – sådan beder du om tegn
Djurs sommerland – sjov og masser af vand!
Tag med vores testfamilie til en sjov dag i Djurs Sommerland, og få deres tip til en god tur.
Værd at vide
Når I bliver sultne
Der findes det sædvanelige udvalg af pizza, burgere og slush ice, og ellers kan I medbringe mad, som kan spises på de mange grønne arealer. Eller grille selv, hvilket kan anbefales.
LÆS OGSÅ: Spil til hele familien
En grillpakke koster 65 kroner pr. Barn og 95 kroner pr. voksen. Det er hyggeligt og en god pause fra forlystelserne.
Undgå kø!
Kø er svært at undgå til de populære forlystelser i højsæsonen, men ved mange af de mindre er der ikke generende ventetider. Hvis I vil ind som de første, så kom en halv time før åbningstid, og hvis I ikke er sarte, giver en regnvejrsdag god plads – I bliver jo alligevel våde i forlystelserne!
Hvis I vil overnatte
Der er gode overnatningsmuligheder på Auning Camping, en lille, rolig plads ti minutters kørsel fra parken. Pris for entré til Djurs Sommerland samt to overnatninger (to voksne, to børn) er 1.340 kroner. Se mere på Auningcamping.dk.
Gå ikke glip af!
Parken er indrettet med ‘lande’, og mellem hvert land er der afskærmede grønne områder med legepladser, hvor I kan hoppe på trampolin eller spise en is. Opdelingen giver ro og plads, hvilket gør parken velegnet til mindre børn.
Den absolutte favoritforlystelse er Speedy Gonzales, der går ud på at køre i gummibåd ned ad en vild rutsjebane. Sammen med en voksen kan en tre-fire-årig sagtens prøve, og de større børn kan køre selv.
LÆS OGSÅ: Sommerens sengetid – Hvor længe må dit barn være oppe?
Rio Grande Rafting, som ligger i Cowboy- og indianerland, er en god familieforlystelse. Til de små er Miniputland med små forlystelser ideelt.