Fødsel: ”Jeg var bange for at blive afvist på fødegangen igen”

Telefonen var konstant inden for rækkevidde. Sara Schröder Jensen er næsten gået to uger over tid og venter på en igangsættelse. Året er 2014. Hun skulle egentlig have født sit barn om lørdagen på Hvidovre Hospital efter en hindeløsning, der ikke udviklede sig. Men da lørdag kom, var der alt for travlt på fødegangen. En jordemor fortalte, at de ikke var tid til at sætte hende i gang, så Sara Schröder Jensen må tage hjem igen. Hun får en ny tid mandag, men heller ikke denne dag, er der hænder nok. ”Vi har ikke tid”, lyder beskeden.

Selv om Sara er gået næsten to uger over termin, er der intet at gøre. Det, der begyndte som utålmodighed efter terminsdagens oprindelse, er nu aflyst af decideret angst. Tænk, hvis hendes søn tager skade af at ligge for længe i maven. Tænk, hvis han dør?

– Hele dagen ventede jeg på, at de skulle ringe. Men det gjorde de ikke, så jeg ringede selv for at høre, om de kunne presse mig ind. Jeg fik at vide, at de ikke havde tid til at sætte mig i gang. Måske kunne de nå det inden klokken 22, men de kunne ikke love noget. Jeg var frustreret ud over alle grænser, fordi de ikke havde tid til mig. Jeg var frustreret over, at de ikke kunne tilkalde nogle flere jordemødre. Tænk, at man kan afvise mennesker i sådan en situation.

Da Sara Schröder Jensen møder op på fødegangen næste dag, er hun fast besluttet på at føde. Hun tør ikke vente længere. I Danmark er anbefalingen, at alle skal føde, inden der er gået 42 fulde uger. Risikoen for komplikationer for både mor og barn stiger, når kvinden passerer 42 fulde graviditetsuger, og hvis Sara ikke bliver sat i gang nu, vil hun med stor sandsynlighed ikke nå at føde inden for den anbefalede tidsramme.

– Jeg var frustreret og nervøs, for jeg vidste ikke, hvad der kunne ske ved at udsætte fødslen igen. Jeg var nu nået til 41+6 dage i graviditeten, og jeg følte, at det snart var uansvarligt at lade mig vente længere. Jeg var bange for, at de igen ville afvise mig, så jeg nægtede simpelthen at gå, før jeg havde født. Og det sagde jeg til personalet, fortæller Sara Schröder Jensen.

Oplevelsen sidder stadig i kroppen på førstegangsmoren, som har svært ved at holde tårerne tilbage, når hun fortæller om forløbet. Hun kan stadig huske, hvor magtesløs hun følte sig, fordi hun ikke blev lukket ind på fødegangen.

Flere penge til fødeafdelinger

Sara Schröder Jensen bliver endelig bliver sat i gang, og nu føler hun til gengæld, at hun er i trygge hænder. Hun får lagt en epidoralblokade og både jordemor, anæstesilæge og det kommende forældrepar hyggesnakker. Travlheden foregår ikke på selve fødestuen. Sara og ægtefællen kan i hvert fald ikke mærke stress fra jordemorens side, og deres lille dreng kommer til verden.

Alligevel er hun ikke i tvivl om, at jordemødrene er pressede. Forløbet op til fødslen var utrygt og præget af usikkerhed og magtesløshed, fordi den førstegangsfødende mor ikke kunne trænge igennem travlhed.

– Det gør altid indtryk at høre fra patienter, som har haft dårlige oplevelser i sundhedsvæsnet, og det gælder ikke mindst på fødeafdelingerne. For det er helt afgørende, at både de gravide og deres kærester eller ægtefæller har en god oplevelse, som de kan se tilbage på med glæde, skriver sundheds- og ældreminister Sophie Løhde i en e-mail til Vores Børn. Hun understreger, at det er regionernes ansvar at sørge for ordentlige forhold og ressourcer på de enkelte fødeafdelinger.

– Sundhedsvæsnet herhjemme er generelt godt, men det kan naturligvis blive endnu bedre. Derfor har vi også i regeringen lagt op til at løfte sundhedsvæsnet med ekstra 2,4 milliarder kroner til næste år, og en del af de penge kan gå til at styrke fødeafdelingerne, hvis regionerne, mener, at der er behov for det. Og Sundhedsministeriet har også for nylig udmøntet cirka 35 millioner kroner, som regionerne skal bruge til at løfte kvaliteten på fødeafdelingerne, skriver ministeren.

Flere jordemødre har i medierne advaret om de forhold, som landets fødegange lider under. Senest har jordemor Lene Skou Jensen i en kronik til Berlingske udtalt, hvor grelt det står til.

”Til kvinden, der spørger, om hun skal være bange for sin fødsel, ønsker jeg at svare: Nej! Dette med respekt for, at det aldrig har været muligt at udstede nogen garanti, det er sådan det er at leve. Men jeg mærker en ny og ukendt tøven hos mig selv. Jeg er ret sikker på, at kvinden kommer hjem med et fint barn. Men jeg udtaler mig ikke med så stor ro i maven som tidligere. Det er mit svar,” skriver hun i kronikken.