Haresyge

Hvert år fødes cirka 10-20 børn med medfødt toxoplasmose. Hos voksne kan symptomerne være meget sparsomme og kan minde om influenza. Men hvis et nyfødt barn har toxoplasmose, kan det være meget sygt, og det risikerer i værste fald at få en hjerneskade. Barnet skal derfor straks i medicinsk behandling.

For at undgå toxoplasmose, bør du undgå at spise råt eller utilstrækkeligt kogt eller stegt kød. Vask altid hænder grundigt efter tilberedning af råt kød, og rens grønsager, der er jord på, meget grundigt. Katte udgør også en smittefare, da de udskiller parasitten i afføringen. Lad en anden tømme kattebakken, og undgå sandkasser, der ikke er tildækkede. Hvis du får mistanke om, at du er blevet smittet, skal du søge læge.