Hold kæft og sov!

ØV, nu gik det lige så godt. Havde langt om længe lært den lille prinsesse at falde i søvn og kun brokke sig lidt i løbet af natten. Men nu er den gal igen! Sikke et cirkus, når der er læst godnathistorier og sunget sange. Så skal hun liiige have lidt vand. Så skal sutten og sovekaninen også liiige have lidt vand. Så fylder hun liiige en ble. Så kan hun liiige høre en lyd. Så skal hun liiige fortælle om noget, der skete i vuggestuen, og som vi allerede har hørt 10 gange. Så vil hun liiige op til sin mor. Så falder hun endelig i søvn, men vågner liiige hver time og brokker sig. Så er hendes far liiige ved at gå helt amok og ved godt, at det er pinligt at råbe og skrige af sit barn, når det skal prøve at sove. Men det kommer han til.

Når han så har råbt uden ønsket effekt, bander han over alle de ‘gode’ soveråd, han har hørt og læst. Måske virker bogen Godnat og sov godt på spanske børn, der lægges i seng klokken 22 fyldt op af paella, mens deres forældre danser lambada. Den virker bare ikke på Amager for tiden.

Madkamp

Jeg overvejer at skrive den sandfærdige selvhjælpsbog Hold kæft og sov!. Og mens jeg er i gang, kan jeg passende forfatte bogen Sid stille og æd!. For selvfølgelig er den lille prinsesse begyndt at smide sin mad på gulvet. Hvorfor f***** gør hun nu dét?! Hun har altid været nærmest neurotisk ordentlig ved bordet og tørret mund efter hver bid. Men næ-nej, nu skal aftensmaden lobbes ud over den høje stol, mens hun tjekker, om forældrene ser, hvor uartig hun er. Ja, ja, jeg ved det: Hun er inde i en fase. Børn er sgu altid ‘inde i en fase’. Eller er det kvinder, der altid ‘gennemgår en periode’?

O.k., så er her en lille kvinde, der er inde i en fase, mens hun gennemgår en periode. Så bliver det ikke mere uforudsigeligt! Det værste ved børns (og kvinders) ‘faser’ er, at man aldrig ved, hvor længe de varer. Vi mænd ved godt, at det går over engang. Men indtil da …

Midnats-eder

I øvrigt er det vildt belastende ikke at få sin nattesøvn. Især for parforholdet. Jeg vil vædde med, at der kan laves statistik, der viser, at forældre, der bliver skilt i løbet af barnets første to år, har haft en unge, der holdt dem vågne om natten. Jeg er overbevist om, at manglende nattesøvn er den sikre vej til skilsmisse. Derfor er aftalen her i huset, at alt, hvad der bliver råbt og bandet mellem midnat og daggry, ikke gælder. Resten af døgnet tæller det på parforholdskontoen, hvis man kalder ægtefællen en idiot.

Og her kommer så endnu en sådan-redderdu- dit-liv-på-10-dage-selvhjælpsbog: Det er os eller barnet. Jeg byder gerne ind med første kapitel, der indeholder følgende sandhed: Hvis ungen ikke sover om natten eller synes, dagen starter før klokken seks, er det ikke sundhedsplejersken, man skal ringe til, men en parterapeut.

Og nej, jeg er ikke i nærheden af at blive skilt, men skal til gengæld have et barn mere i august. Ja, det er dybt godnat og sov godt! Men mest dejligt