Humørsvingninger

Mange gravide har flere humørsvingninger end normalt. Mange er pirrelige, har let til tårer og svinger fra superglad til deprimeret. Det skyldes blandt andet hormonernes rasen i kroppen. I sidste halvdel af graviditeten har kvinden for eksempel mere end 1.000 gange så meget østrogen i kroppen som normalt. Men det har også noget med den fysiske tilstand at gøre: Man er ofte meget træt, har kvalme og madlede, og den store mave gør alting besværligt. Samtidig skal ens tankegang og følelsesregister indstille sig på et stort ansvar og en omlægning af tilværelsen.