Hvad skal I lave med børnene i sommerferien? Disse aktiviteter er altid et hit
Sommerferien er fyldt med muligheder – og med børn i huset gælder det om at finde oplevelser, der både begejstrer og brænder energi af. Vi har samlet 5 forslag.
Sponsoreret af:Legoland
Når skoleferien starter, og hverdagen
midlertidigt går i stå, åbner sommeren sig med uendelige muligheder for
familiehygge og kvalitetstid – og en smule logistik.
For med børn i huset er det sjældent nok bare
at sige "ferie". Der skal ske noget. Noget sjovt. Noget aktivt.
Noget, der trækker smilet helt op i øjenkrogen – og måske lader forældrene
trække vejret lidt lettere bagefter.
Vi har derfor samlet en række aktiviteter, du
kan lave med børnene denne sommerferie, så de både kan få frisk luft, sjove
oplevelser og masser af nye indtryk.
1. Sov
i telt
For børn kan små ting ofte have en stor
effekt, og et glimrende eksempel er at sove i telt i haven. Brug noget tid på
at slå teltet op sammen, lav skumfiduser over bål(fad), og put jer sammen i
soveposerne, mens I fortæller historier i lommelygtens skær. Børnene vil elske
det!
Når børnene har en vis størrelse, kan I også
tage på mini-cykelferie. En enkelt overnatning er nok, og turen behøver ikke at
være længere end til campingpladsen, der ligger 10 kilometer væk. Pak teltet på
cyklen, smør en god madpakke, og slut dagen af med at ligge trætte sammen under
teltdugen.
2. Tag på legeplads
Legepladser er et evigt hit, og i sommerferien har I muligheden for at udforske nogle andre end den, der ligger nærmest. Måske gemmer der sig en spændende skovlegeplads en kort køretur væk?
I kan også tage forbi LEGOLAND®, der i år har åbnet op for en helt ny legeplads, Pirate Lagoon. Her kan familiens små pirater hoppe ombord på et LEGO® piratskib, der måler hele 22 meter i længden, og som gemmer på både farlige sømonstre og skjulte skatte. På legepladsen er der også en LEGO DUPLO® piratø til de mindste. Kort sagt er der rig mulighed for leg i timevis og som altid en masse sjove detaljer at gå på opdagelse i.
3. Ud i
naturen
Den danske sommer skal opleves udendørs, og
sommerferien giver jer rig mulighed for at tage på tur. Hvis vejrguderne er med
os, må I en tur på stranden med skovl og spand. Til de større kan I medbringe
bold eller frisbee, så der er rig mulighed for at være aktiv – hvilket I
selvfølgelig også kan være, når I hopper over bølgerne, der kastes mod
stranden.
På stranden kan I desuden samle sten, som I
kan male på derhjemme, når vejret viser sig fra sin mindre gode side. I kan
også tage i skoven og samle pinde til samme formål. Her er det desuden oplagt
at lege langs åernes løb og i træernes grene.
Foto: Jacob Christian Hansen
4. Vandkamp
Sol er lig med vandpjaskeri! Børn elsker at lege med vand, og det kan gøres på et utal af måder. Find badebassinet frem, leg vandkamp med vandballoner og -pistoler, eller løb gennem sprinkleren i bare tæer.
I LEGOLAND® kan I også finde flere forlystelser med vand som omdrejningspunkt. Prøv for eksempel LEGO® Canoe, hvor I sammen tager på kanotur gennem vildmarken med bævere, pumaer, bjørne og klapperslanger – selvfølgelig alle bygget af LEGO klodser. Eller drag afsted på et eventyrlig søslag blandt dystre LEGO pirater og skumle skibsvrag i Pirate Splash Battle. Vær klar ved (vand)kanonerne - fyrer du ikke først, bliver du selv ramt!
5. En
dag i LEGOLAND®
I LEGOLAND® er mulighederne mange, og stedet
er da også en oplagt destination til en heldagsudflugt under årets sommerferie:
Her kan I kombinere fysisk udfoldelse med fælles oplevelser og fascinerende
omgivelser.
Vil I have sus i maven, kan I tage en tur i
rutsjebanen Flying Eagle, der kaster sig ud fra Ørneklippen 11 meter over
jorden og suser i rivende fart forbi alle præriens flotte dyr. I kan også prøve
Dragen, der tager jer gennem den forheksede Kongeborg i en middelalderverden
fyldt med spænding og mystik – og en smule uhygge.
Mellem forlystelser kan I nyde et godt måltid
eller tage på oplevelse i Miniland, der nu har fået Aarhus med på landkortet.
Udforsk ikoniske vartegn som Aarhus Domkirke, ARoS, Rådhuset, Isbjerget,
Salling, Åboulevarden og Aarhus Hovedbanegård – alt sammen bygget af mere end
2,5 millioner LEGO® klodser og med et areal på 310 kvadratmeter.
LEGOLAND® har eksisteret siden 1968, og består
af mere end 80 millioner LEGO® klodser, 11 sjove temalande og masser af sjove
forlystelser.
Hvis I har brug for at afslutte dagen med en
overnatning, har I desuden mulighed for at overnatte på et af vores LEGO
tematiserede overnatningssteder. Her kan I vælge mellem Hotel LEGOLAND med
f.eks. LEGO NINJAGO® værelser, LEGOLAND Castle Hotel, hvor man kan bo blandt
drageriddere, seje prinsesser og troldmænd eller LEGOLAND Holiday Village, der
er en stemningsfuld ferieby fuld af natur og udeleg.
I
LEGOLAND er der altså rig mulighed for at skabe gode ferieoplevelser. Se mere her.