"Jeg blev advaret om søvnløse nætter, men jeg vidste ikke, at alle mine vågne timer også ville blive forstyrret"
Undslupne slanger, revne gulerødder og huer, der potentielt kan gøre dit barn blind. Der er nok at bekymre sig om som nybagt mor.
Da jeg blev mor, blev jeg advaret om søvnløse nætter på grund af babyen. Men jeg var fuldstændig uvidende om, at alle mine vågne timer også ville blive forstyrret!
Ingen havde forberedt mig på alle de spørgsmål, tvivl og bekymringer, der pludselig rejste sig: Kan babyens tarme springe af for meget mælk? Er det farligt med alt det gylp? Kan de små rynkede hænder være tegn på mongolisme? Eller kan babyen blive angrebet af en vred due, en omstrejfende kat eller et sultent egern, der vil stikke øjnene ud på hende, mens hun ligger og sover udenfor i barnevognen?
Jeg blev panisk angst for vuggedød og skulle hele tiden tjekke, at babyen lå på ryggen – for Guds skyld ikke på maven. Aldrig på maven! Og jeg skulle samtidig lige være sikker på, at hun ikke var blevet kvalt af stofkluden. Eller bamsen. Eller uroen. Eller myggenettet. Eller sutten. Og at hun ikke var blevet blind af huen, hvis den var kommet til at dække øjnene. Og at hendes temperatur var fin. Og at der ikke var hoppet en slange, der var undsluppet fra terrariemessen i KB-Hallen, op i barnevognen.
Da babyen blev lidt større, lå der nye skrækscenarier og ventede. Og her opdagede jeg, at jeg besidder en ret livlig fantasi. Der er de oplagte farer: Højresvingende lastbiler, bidske kamphunde og pædofile stoddere, men derudover er Neophos-tabletter, revne gulerødder og knapcellebatterier blevet en regulær trussel på linje med fanatiske terrorister og smitte fra børn, der ikke er MFR-vaccineret.
Morfar sad fast i togdøren
Hvorfor er der så stille?
Men stilhed kan man jo også bekymre sig over! I starten, hvis der ikke kom en lyd fra børneværelset, så vågnede jeg mistænksomt: Kan det virkelig passe, at børnene sover? Hvorfor er der så stille? Hvor min mand tænkte: ‘Ingen lyd fra soveværelset? Fedt, de sover!’ og så sov han selv lykkeligt videre.
Nu, hvor jeg har fået tre børn, forsøger jeg virkelig at lade tankerne tage en slapper og ikke lade skrækscenarierne i mit hoved få mig ned med nakken! Jeg har fundet ud af, at man skal prioritere sin søvn højere end fiktivt tankespind, og at den livlige fantasi er en gave, når man skal digte godnathistorier, inden man selv falder i søvn ved siden af sine børn i en akavet stilling et sted, der sandsynligvis ikke er ens egen seng. Savlende, sammenkrøbet og (omsider) totalt ubekymret.
