Leder: Er man en ravnemor, fordi man ikke ubetinget elsker at være på barsel?

Jeg indrømmer det gerne. Vel var det et privilegium at have barsel, og jeg nød tiden med rå, uanede mængder af kærlighed og taknemlighed over at være blevet mor. At være deres mor. At de er mine drenge. Det er fantastisk og privilegeret at have tid til at svælge i alt det. Punktum.

Men mine barsler var andet og mere. Det var også zombielignende tilstande, hvor jeg nærmest kunne kaste op af træthed og måtte slå i puden af afmagt over ikke at få et øjebliks ro. Efter nogle måneder blev jeg misundelig på min mand, der hver morgen gik ud af døren og kom hjem med overskud. Jeg savnede mit arbejde, at blive udfordret fagligt og at snakke med voksne mennesker om andet end børn og ikke blive afbrudt tusinde gange i minuttet. 

Misforstå mig ikke – jeg elsker mine børn. Og jeg er taknemlig for de muligheder, barselsorloven giver. At kunne rette alverdens tid og fokus på sine små guldklumper uden stress og jag. Men jeg er bare også utroligt glad for mit arbejdsliv. 

Begge mine børn er kommet ‘tidligt’ i institution – den ældste, da han var ti måneder, og den yngste, da han var godt otte. Jeg har lukket ørerne for, hvad andre mener og tænker om det. Og jeg har vendt ryggen til, når andre – måske i sjov – har kaldt mig for ravnemor. For jeg kunne ikke undgå at føle mig en lille smule ramt. At få lidt ondt i maven over deres dom. Var jeg forkert, fordi jeg manglede den der følelse af, at ti vilde heste ikke kunne rive mig væk fra at være sammen med mit afkom 24-7? Fordi der var så meget, jeg også gerne ville? 

Vores Børns undersøgelse blandt læserne viser, at tre ud af fire ville vælge at holde mere end et års barselsorlov, hvis det ikke gik ud over familiens økonomi. Faktisk er der næsten en ud af fire, som ville holde to år eller længere, hvis de kunne vælge frit. Jeg møder masser af kvinder, som nyder barslen til sidste sekund, og måske endda gør, hvad de kan, for at forlænge den. Nogle af dem møder også fordomme om at være speltmødre eller hønemødre, der ikke kan slippe deres børn. 

Personligt tvang jeg mig selv til at se på min familie og på mine børn. De var glade og havde det godt, så hvad var problemet? Jeg har måttet sande, at jeg er den bedste udgave af mig selv, når jeg ikke kun er mor. Men når jeg er både mor, kæreste og kollega. Når jeg formår at fylde alle depoterne op så godt, som jeg nu kan med den tid, der er til rådighed. 

Jeg ville ønske, at vi kunne træffe lige nøjagtig de valg, der passer os og vores familie. Uden at banke hinanden oven i hovedet med, hvor lang barsel vi må ønske os af den ene eller anden årsag. Ravnemor, løvemor eller hønemor? Jeg er nu ret sikker på, at vi alle elsker vores børn over alt.