Luksus med god samvittighed

Luksus med god samvittighed

Krakelerer dit ansigt også om vinteren og får du fiskeskæl på benene? Jeg har endelig fundet en olie, der kan holde mit ansigt blødt hele vinteren – og så er den tilmed helt fri for kemikalier, men dufter og føles af luksus.

Alt hvad vi putter indenbords og smører på kroppen eller i ansigtet, går direkte videre til baby – på godt og ondt. Derfor er det super vigtigt at undgå kemikalier og tilsætningsstoffer.

Øko-mad er efter min mening kun mere appetitligt og velsmagende end standardvarer, men hudplejeprodukter kan nemt komme til at lugte af apotek eller urtehave. Heldigvis findes der nu om dage en del producenter, som gør det muligt at kombinere sundhed  med luksus og en æstetisk oplevelse.

En af dem er danske Rudolph Care, som både er svanemærket og Eco-cert. Og ja, det er pebrede priser, men det er dæleme også godt og lækkert. Deres body balm er ren luksus på en tør og (kløende) gravid-krop. Huden bliver silkeblød.

Men mirakel-produktet er deres rene Acai-olie ansigtsolie. Min hud går helt i koma om vinteren, og selvom jeg har prøvet alt, har jeg bare måtte acceptere, at der ikke fandtes den olie eller creme, der kunne forhindre mine kinder i tørre ud og sprække.

Indtil jeg var så heldig at få Rudolphs rene acai-olie (kun tilsat e-vitamin), som er udvundet af super-frugten acai, der vokser i Sydamerika og som bliver hyldet for sine fantastiske egenskaber. I Brasilien har den længe været elsket som friskpresset juice og is, men nu har store dele af skønhedsindustrien også fået øjnene op for den.

Så hvis økonomien er stram, og der skal prioriteres, vil jeg helt klart anbefale den drøje olie (to dråber er nok til hele ansigtet). Har du råd eller bare behov for sund og baby-venlig luksus, er der en hel serie til både krop og ansigt.

Og de har faktisk lige udviklet en behandling rettet specielt mod gravide.

Ellers kan jeg anbefale Weleda (økologisk og biodynamisk) og den i Danmark nye franske serie Melvita, som er Eco-cert og særdeles økonomisk. Melvita kan fås på Urtehuset.dk.