Mavens størrelse

Der er mange faktorer, der spiller ind på, hvordan gravide maver ser ud. Blandt andet morens højde, vægt og hvor mange gange hun har født. Endelig er der jo også forskel på, hvor store børn vi får. To maver, der ser lige store ud, kan hver især rumme et barn på henholdsvis tre og fire kilo. Det er altså svært at sige noget om barnets størrelse blot ved at kigge på maven.