Det giver børn selvtillid at være model

Hvad er det for en type børn, som bliver modeller?

”Det er udadvendte børn med en lille skuespiller-drøm i maven. Selv det kønneste barn skal ikke være model, hvis det er genert.”

Er der noget, model-børn ikke må, for eksempel blive klippet eller lege vildt?

”De skal være så naturlige som muligt. Og derfor skal de ikke have farvet hår. De må godt blive klippet, og de må lege præcis som de børn, de er. Men de skal helst ikke have neglelak og øreringe på, når de skal være modeller. De skal være så ”bare” som muligt, så vi selv kan ”fylde på.””

Er der en speciel type modeller, som er efterspurgt i dag?

”De kriterier skifter hele tiden. For et par år siden gik man meget efter de etniske typer – i dag er det de klassiske mellemeuropæiske børn, der er efterspurgte. Men det skifter sikkert om lidt igen.”

Er det sundt for børn at blive så fokuserede på deres eget og andres udseende?

”Jeg tror, det er rigtig sundt for børn at være modeller, hvis deres forældre holder det i snor. Man skal aldrig pace børnene, men lytte til dem. Prøve det et par gange og droppe det, hvis det ikke er sjovt. Men det er jo ikke noget, de laver 10 gange om ugen. Det er måske en gang hver fjortende dag.

Min egen dreng på 7 år har for eksempel altid været indadvendt. Men han er blevet mere udadvendt efter han er blevet model. Han er startet til fodbold og han har lært at sige hej til folk. Forældre fortæller tit, at modeltjansen har udviklet deres børn positivt. Så det giver gå-på-mod.”

Er det ikke synd, at børn skal ligge under for den disciplin, der kræves? Hvad hvis de nu hellere vil lege?

”Det er ikke spor synd. Det er, som når en fodboldtræner siger, at barnet skal løbe efter bolden. Det duer jo heller ikke at gå til fodbold, hvis man ikke kan tage imod en besked og gøre, hvad der bliver sagt. Men det er vigtigt, at det er børnene selv, der vil modeljobbet”.

Man hører om forældre, som pacer deres børn frem – hvordan oplever I det?

”Det er faktisk en skrøne. Når jeg er ude at lede efter nye modeller og henvender mig til en familie, så er det tit, jeg får at vide, at det har ingen interesse.”

Hvad skal forældrene bidrage med, hvis deres børn bliver modeller?

”De skal have en fleksibel baggrund og en fleksibel arbejdsplads. For det er meget sjældent, at vi sender børn af sted til fotooptagelser uden forældre. Der skal helst være én fra familien til at trøste, hvis barnet for eksempel falder og slår sig.”

Hvad hvis et barn pludselig ikke vil være med alligevel – presser I så på?

”Nej. Så siger vi farvel og tak. Men oftest løser det sig ved, at fotografen tager nogle billeder, mens børnene bare tuller rundt. Hvis barnet ikke vil alligevel, så dropper vi det.”

Giver det status blandt andre børn at være model?

”Ja, det vil jeg nok sige. Det er en spændende branche, sådan noget med at blive set. Og en stor drøm for især pigerne. Men drengene er ved at komme med. B-boys kommer herfra for eksempel.”

Har du oplevet børn, som ikke kunne klare model-livet alligevel?

”Ja, vi oplever børn, som skal have en pause undervejs. Det er tit dem, der har været brugt rigtig meget. De får nok på et tidspunkt. Ligesom et barn, der spiller fodbold fire gange om ugen. Den femte gang gider de ikke. Det er jo helt normalt.”

Bliver modelbørn typisk modeller som voksne?

”Ja, de bliver tit i rampelyset. Det er typisk de børn, som spiller teater og så videre. En del af dem bliver også opdaget og får store aftaler i Milano. Vi har haft modeller, der fik store millionkontrakter i udlandet – dem er vi stolte af.”

Hvordan tackler I det, hvis et modelbarn pludselig ikke kan bruges mere?

”Et barn kan for eksempel blive for selvbevidst, og så kræver det en pause – det er forældrene oftest selv klar over. Det er vigtigt, at vi er ærlige i den her branche. Ellers står der en dyr fotograf med et barn, der ikke duer.

Mange af børnene får også opbygget en selvtillid, der gør, at de kan tåle et afslag. Og ellers bruger vi en hvid løgn om, at de ikke længere passer i størrelsen. Men det er kun 10 procent, der udvikler sig, så de ikke kan komme tilbage, når de er ude over bumsealderen for eksempel.”

Hvad skal man gøre, hvis ens barn gerne vil være model?

”Forberede sig på, at der er mange om budet. Vi får cirka 100 henvendelser om ugen. Vi har en ansat udelukkende til at behandle ansøgninger. Og vi siger tit nej, bare fordi barnet ikke lige har den ”rigtige” hårfarve, tandstilling eller højde. Det betyder ikke, at dit barn ikke ser godt ud. Kun at vi lige nu har nok rødhårede børn for eksempel. På vores hjemmeside kan man downloade et ansøgningsskema.”

Hvad skal man som forældre være særlig opmærksom på?

”Det er bedst, hvis familien har et godt familieliv, og at det at være model ikke bliver gjort til noget stort. Det skal være lige så naturligt, som at barnet er god til gymnastik. Vær stolt, men lad være med at dyrke det, er mit gode råd. Modeljobbet kan sammenlignes med en fritidsinteresse – forskellen er bare, at man får penge for det.”