sponsoreret indhold
Danmarks historie for børn
SPONSORERET indhold

Podcastserie for børn dykker ned i Danmarkshistoriens vildeste fortællinger

Danmarks historie er fuld af spændende begivenheder og personligheder, der har gjort os til det folkefærd, vi er i dag. I en ny podcastserie, som Nationalmuseet og Talk Town står bag, kan børn på 5-12 år blive meget klogere på vores fælles ophav.

Af:: Simone Brandt Hald Foto: Alek Modin
26. nov. 2020 | Børn | Talk Town KIDS
Danmarks historie for børn
0:00 | Afspil

Danmarks historie for børn: Hornene af guld

Danmarks historie for børn

Danmarks historie for børn: Hornene af guld

Hør de første fem minutter af afsnittet om guldhornene

arrow-down

Hvordan levede stenaldermenneskene? Hvem var ham der Thorvald Stauning egentlig? Hvorfor hedder Harald Blåtand som han gør? Og hvordan gik det til, at kvinder fik stemmeret?

Nationalmuseet og podcastuniverset Talk Town KIDS præsenterer nu ’Danmarks historie for børn’. En podcastserie for børn i 5-12 års-alderen. Første episode fortæller den fascinerende historie om den fattige pige Kirsten Svendsdatter, der i 1639 snubler over et horn af guld på en mark i Sønderjylland og afleverer sit fund til kongen; men hornene bliver senere stjålet og smeltet om. Hvordan kunne det ske? Og hvorfor blev hornene overhovedet stjålet? En anden episode handler om Margrete 1., som blev forlovet som 6-årige, gift som 10-årig og senere kom til at regere over både Danmark, Norge og Sverige.

”Sammen med Talk Town KIDS har vi skabt en fin serie af fortællinger, der kan forundre, fascinere og forklare. Vi vil gerne inspirere børn til at fordybe sig i fortiden, for uden historisk perspektiv bliver et samfund fattigere. Samtalen mellem generationerne om, hvad vi har været, hvem vi er, og hvad vi er en del af, kvalificeres af viden om vores historie,” siger Jacob Frische, der er chef for Vores Tid, Nationalmuseets digitale medie.

Gennem markante nedslag i historien fortæller eksperter fra Nationalmuseet, hvad fund, overleveringer og kilder har lært os, og journalist Rikke Mia Skovdal binder fortællingerne sammen, så de er fængslende at lytte til for børn i alderen 5 til 12 år, deres forældre og bedsteforældre.

Podcasts for børn

Talk Town KIDS producerer, som en af de få aktører på det danske marked, podcasts til børn. Emnerne strækker sig fra klima og natur til kulturhistorie. Samarbejdet med Nationalmuseet understreger Talk Towns ambition om at stimulere børns nysgerrighed og gøre dem klogere igennem den gode fortælling.

”Med dette samarbejde formidler vi danmarkshistorie med virkemidler og et lydunivers, som hjælper børnene til at skabe billeder selv. Man kan levende forestille sig, hvordan det var at være modstandsmand under 2. verdenskrig, eller hvordan det måtte være at finde de dyrebare guldhorn. Vi sætter ansigter på historien,” siger redaktør for Talk Town KIDS, Mette Hovmand-Stilling.

Alle episoder er testet af børn i målgruppen for at sikre, at fortællingerne er både medrivende nok og lette at forstå. Episoderne er i udgangspunktet en smule kortere end dem til voksne – nemlig ca. 20 minutter. Foreløbig er der planlagt otte episoder, hvor børnene kan høre om stenaldermennesket, Harald Blåtand, Margrete I, Guldhornene, Dronning Caroline Mathilde, Thorvald Stauning, Churchill Klubben og 2. verdenskrig samt kvinders stemmeret i 1915.

Serien kan høres i appen Talk Town KIDS og på Nationalmuseets medie Vorestid.dk

Første episode udkommer i dag, torsdag d. 26. november. Derefter udkommer der nye episoder hver fredag.

Anbefalet til dig