Trives min søn?

Spørgsmål:

Kære Margrethe Brun,

Jeg har en søn, der går i 0.A, og jeg tvivler på, om han trives. Han virker som en glad dreng, og der er aldrig problemer med at få ham i skole, men spørger jeg ham, synes han ikke, skolen er sjov. Jeg synes, det virker til, at han går meget rundt alene og også er usikker på at spørge de andre børn om at være med i en leg, fordi de tit siger nej.

Jeg er meget i tvivl, om hvordan jeg støtter ham bedst. Hvor meget skal jeg arrangere legeaftaler? – Det går nemlig nogenlunde, når han har nogle hjemme og lege. Hvor meget skal jeg udspørge ham, om hvem han har leget med i skolen? Jeg ønsker jo ikke at gøre ham til en anden dreng, end den han er, men får også ondt i maven over, at han ikke har nogle rigtig gode venner.

Hans klasselærer er i tvivl, om det er okay, som han leger og har det, for hun siger, at han leger med de andre, men også en del alene, og at han er usikker på at spørge de andre om at være med, og også har svært ved de sociale spilleregler, når han så endelig bliver lukket ind i en leg, men hans lærere siger, at der er sket meget det sidste halve år.

Jeg har fået legegrupper op at stå i hans klasse og håber bare sådan, det hjælper. Jeg vil så gerne lade være med al den bekymring, men tænker bare så meget på det og på ham i skolen, og hvordan jeg bedst støtter ham.

I SFO’en leger han nogle gange sammen med andre, men også en del alene (”Jeg går rundt og kigger,” som han siger). De prøver at hjælpe ham, men han er også stædig i lege og vil selv bestemme.

Skal han bare lære det på den hårde måde (sådan synes jeg efterhånden, jeg har sagt i mange år, det er som om, det er så svært for ham at lære), eller har han måske nogle andre problemer (er meget urolig i kroppen, aktiv og snakkende og har svært ved at tage imod beskeder og holde fokus samt koncentrere sig om to ting på én gang).

Jeg arbejder med børn med ADHD og ser jo hele tiden symptomer… Jeg tænker, at han kan være en langsom starter, eller at han simpelthen ikke kan lære det.

Håber meget på et svar.

VH en bekymret mor

Læs psykologens svar på næste side.

Svar:

Kære bekymrede mor,

Jeg har læst dit brev mange gange, og hver gang jeg læser det, ser jeg for mig en dejlig, lidt sensitiv dreng. En dreng, der er glad for at gå i skole, udstråler livsglæde og leger fint med andre børn både i skolen, SFO’en og derhjemme. Men han trives måske bedst med få venner og i sit eget selskab.

Ja, han kan godt lide at være sig selv, hvilket er en rigtig god evne, som er meget almindelig for de lidt sensitive børn. Du skriver, at han er god til at skabe sine egne lege og gerne vil bestemme, ligesom han kan være urolig og ukoncentreret – helt klart træk jeg ser hos mange drenge i 0. klasse, som jo ikke er så modne endnu.

Så jeg tror ganske enkelt, at du har en helt almindelig dreng, der som de fleste sensitive børn ikke bryder sig om for meget socialt samvær. Ofte accepterer de daginstitutionen og skolen, men hjemme alene eller med én ven er nu dejligt. Så ud fra dit brev tror jeg, at det, han har mest brug for, er en mor, der slapper lidt af og giver slip på ham.

Se ham, som den dreng han er, og ikke som den dreng, du gerne vil have, at han skulle være. Du vil ham det så godt, men det er dig, der har problemet. Du får symptomer som ondt i maven, fordi du bekymrer dig om hans liv, og selv om han går glad i skole, udspørger du ham, om han nu også er glad, for glæde for dig er, at han kan nævne dem, han har leget med.

Du skriver, at det virker, som om han er ensom. Men er han nu det? Har han det ikke godt med sig selv? Hvorfor er det at være alene så ulykkeligt? Det kan være belastende for et barn at fornemme, at mor har et ønske om, at ”jeg skal være anderledes, end den jeg er.”

Så mit råd til dig er: Lad være med at udspørge, lad være med at arrangere hans liv, lad ham være den, han vil, og styrk ham i den personlighed, sensitive børn har. Giv ham redskaber. Lad ham forstå, at det er OK at ville være alene. Gør det ikke til noget trist, men til noget smukt.

Jeg ønsker jer begge det alt godt. Skulle der opstå tvivl i dit sind, er du velkommen til at skrive igen.

Med venlig hilsen

Margrethe Brun Hansen

Om eksperten:

Margrethe Brun Hansen er psykolog og forfatter. Hun svarer på læsernes spørgsmål om børnepsykologi og hverdagsproblemer med børn for Junior hver måned.

Har du eller din familie et spørgsmål vedrørende jeres barns trivsel? Så skriv til psyk@juniormag.dk