Sov med slanger i Legoland
Hvem tør sove med en hvislende slange ved hovedgærdet og skorpioner, der krabler omkring i sandet på gulvet? Hvem vil børste tænder sammen med en kæmpestor grøn og glad drage, der er braset gennem væggen til badeværelset, sammen med sin helt egen tandbørste? Og hvem vil overnatte under palmen på en øde ø, i selskab med små mus i pirat-stribede bluser
?Miiiig? vil ungerne råbe, når de har set de skægge ?temaværelser? på det gevaldig børnevenlige Hotel Legoland. Og sjovere bliver en overnatning ikke! Læs med her og få indtryk af tema-værelserne, fra hyper-pink prinsessepynt til sæsonens flotte nyhed i Indiana Jones stil. Gør dem selskab i legen, så det bliver alle tiders tur!
1. ADVENTURE VÆRELSE ?Gravkammeret?
?Jeg satte en hårelastik om dens mund? siger datteren om Lego-slangen, der hvislende snor sig om et stykke drivtømmer ved hovedgærdet af den dybe køjeseng med udsigt til en dekoreret stensøjle med indbygget TV. Pyt med stilmixet ? det er bare for fedt: Det nye og mest gennemførte værelse, kaldet ?Gravkammeret?, er som ?Indiana Jones finder Faraos overflod? med skattekortet ved den fornemme himmelseng i et sandfarvet beduintelt.
Hele 4 børn har deres egen lille afdeling, i det indre af en gammel pyramide med sandede gulve, hvor skorpioner og andet kryb prøver at skjule sig! Badet er lækkert med armatur og spejlrammer i det ?Pure guld?! Hele herligheden er både komfortabelt og charmerende med varme harems-farver på puder og møbler. Det værelse hitter totalt hos alle!
2. ADVENTURE VÆRELSE ?Standard?
Ligger også på den spændende ?Adventure? gang med tæpper, der illuderer ørkensand og beduin-hede med masser af krible-krable. Det har samme størrelse og idé som ?Gravkammeret? med Indiana Jones hat på badeværelset og en stor abe, der bevogter skattekisten, rejsekufferter som sofabord og varme eventyrfarver. Men skal det være, så lad det være. For skønt her er rummeligt og fint, er det uden himmelseng og med mindre guld og fantasi-startende detaljer.
3. PIRATVÆRELSE ?Øde ø?
Den frække abekat stirrer ind ad vinduet, og der er både sand og muslinger under fødderne, når man skal overnatte på øen under den store palme! Kæmpesalamanderen klatrer på klippevæggen, dørkarmene er tykke bambusstolper og naturligvis har børnene kik til skattekort fra deres køjesenge, mens forældrene må sove under det store gustne dødningehoved i den rød- og hvidstribede seng. Hvis de tør!
Badet foregår bag forhæng med dødningehoveder, ligesom der hænger et stort åbent hajgab over toilettet. Gys! Selv greb på skuffer og skabe er udformet som små kroge ala Kaptaj Klo. Super skægt værelse med sjove detaljer og dejlig friske farver.
4. PIRAT VÆRELSE ?Skip ohøj?
De charmerende mus, der bor på skibet, iført deres kækt stribede sørøver t-shirts, er nuttede og man får virkelig ondt af den, der skal gå planken ud, lige uden for vinduet. Her er du ombord på piratskibet med brede skibsplanker og masser af mus! Ungerne kan se ind til pirathærgede tropeøer fra koøjerne ved køjesengene, mens selveste sørøverkaptajnen med træben styrer skuden over forældresengen.
Væggene illuderer brunt træ som på en rigtig gammel skonnert. På badeværelset checker den store spraglede papegøje din tandbørstning med sin kikkert, mens alt armaturet glimter gyldent: Det er sikkert piraternes tyvekoster!
5. RIDDERVÆRELSET
Væggen bag køjesengen er fyldt med spændende scener fra ridderborgen, komplet med drager, rustningsklædte hære og vajende flag. Spændende at ligge og studere, når man skal sove efter en lang dag i Legoland. Der venter en ridder-Bionicle som gave på hovedpuden, og naturligvis er dobbeltsengen indrettet mellem borgtårne og kampestensmure. Konge- og dronningekronen fortæller, hvem der sover hvor!
I badeværelset den store rare drage blevet sendt ud for at børste tænder? men desværre er der ikke plads, så numsen braser gennem væggen, ved mors og fars seng? Dekorationen er naturligvis flotte våbenskjolde, og inde på værelset, mellem kampestensvæggene, er tæpperne ligesom grove plankegulve, præcis som i riddersalen! Og hils endelig på den lille nuttede drage, der stikker hovedet gennem vinduet!6. PRINSESSEVÆRELSET
Her er så pink, at det hviner mellem tænderne, og så gennemført, at selv en 10 årig, der ellers havde udlevet prinsessealderen, med største fornøjelse dumpede ned på gulvet ved den flotte Lego-kiste med byggeklodser i lyserøde nuancer, og gav sig til at bygge løs! Tæpperne er grønne som forårsbøgeblade og ligner Lego-byggeplader med blomster på. Vær forberedt på at tilbringe natten i køjerne, for de unge prinsesser vil elske dobbeltsengen mellem lyserøde borgtårne og fine kroner over puderne.
Der venter en lille prinsesse-overraskelse på puden og vægtæppet er ren idyl med prinsesse-picnic i solen, og leg mellem sommerfugle og søde ponyer omkring slottet. Her på værelset har kæmpedragen læbestift på og lakerede klør, naturligvis. Et elskeligt værelse fra børnene er bittesmå, for alt er idyl. Den 8 årige bror i monster-alderen udnævnte værelset til ?vildt for meget lyserødt?, men var vældig forhandlingsvillig, hvis det blot kunne blive et ridderværelse næste gang!
{fact}Hotel Legoland
Pris fra 3.225 pr. værelse til 4 eller 6 personer med stor morgenbuffet. Gratis babyseng til børn under 3 år. For 700 kr. mere er 2 dages entré til Legoland inkluderet for alle. Se ?last minute? og andre tilbud på www.hotellegoland.dk{/fact}