-
Christina sidder bag kassen i Min Købmand – og ”hun er et lyspunkt”, mener kunderne
-
Patrice er kassedame i Kvickly: ”Jeg får rigtig meget tilbage”
-
I SuperBrugsen kan du møde Lene: ”Der sker noget med mig, når jeg kommer på arbejde”
-
Lene arbejder i Netto: ”Jeg er tit blevet spurgt, hvordan jeg kan smile så meget”
-
Lonni arbejder i Rema: ”Hvis jeg har en dårlig dag, så forsvinder det dårlige, når jeg sidder ved kassen”
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2026?
-
Her er alle de indstillede: 147 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2025
-
Her er alle de indstillede: 226 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Ulla blev helt rørt, da hun modtog opkaldet: ”Jeg har aldrig prøvet sådan noget før”
-
Da en kvinde gav Joan det helt specielle brev, trillede tårerne straks ned ad kinderne
-
Da hun mistede sin mand, blev særligt én ting vigtig: Nu hyldes 81-årige Bente for det
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024?
-
Vær med til at indstille Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023?
-
Her er alle de indstillede: 350 søde kassedamer m/k
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Marianne kan gøre selv en trist dag god
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Mia er blevet lidt af en lokal berømthed
Hvor længe skal jeg holde barsel?
Spørgsmål:
Min søn på to et halvt er i øjeblikket helt ulykkelig, når han skal i vuggestue om morgenen. Han græder hjerteskærende og er næsten umulig a få i tøjet. Han græder og skriger højt: „Mig ikke i vuggestue, mig blive hos mor.” Han græder på vejen ned til vuggestuen og har svært ved at slippe mig eller sin far, når vi skal gå på arbejde.
Jeg selv er helt afklaret med, at han selvfølgelig ska af sted, og det er et godt sted for ham, men blive efterfølgende ked af det. Når jeg spørger til han dag, så fortæller pædagogerne, at han har være glad og leget med de andre børn, og når jeg hente ham, er han svær at få med hjem, og jeg kan sommetider vente i længere tid, mens han leger. Jeg går på barsel om nogle dage og er grundet ovenstående blevet i tvivl, om hvor meget jeg skal holde fri med ham for ikke at gøre vores morgener værre.
Med venlig hilsen
William’s mor
Læs psykologens svar på næste side.
Svar:
Kære Williams mor,
At gå fra et barn, der græder i vuggestuen, er noget, der kan gøre alle os forældre så kede af det, og det er da også vigtigt, at man undersøger, hvad årsagen kan være. Årsagen er oftest, at man selv er ked af at skulle aflevere barnet, for så kan de følelser, man selv har, let blive overført til barnet. Dermed sendes et signal til barnet om, at det er trist at skulle skilles. En anden almindelig årsag er, at barnet er utrygt i vuggestuen. Er der skiftende voksne, eller trives barnet ikke i børnegruppen?
Jeg kan fornemme af dit brev, at det ikke er et af de to nævnte problemer, der er årsagen, idet du nævner, at du har det fint med at skulle aflevere ham, ligesom vuggestuen er et godt sted for ham at være i – alle er trygge ved den. Så jeg tror, at årsagen er en tredje, nemlig den ganske enkle at det er utroligt svært for små børn at gå fra det ene sted – hjemmet – til et andet sted – institutionen. At være hjemme er så dejligt, så hvorfor ikke blive dér. Her er mor, varme og hygge.
Han protesterer og græder, når han skal af sted. Han græder, når du afleverer ham. Men ikke ret længe efter, at du er gået, er han glad igen. Glad for sit nye sted – her er gode voksne og dejlige kammerater. Når du så kommer og fortæller ham, at nu skal han hjem, så protesterer han igen – „Altså nu havde jeg det lige så hyggeligt, så hvorfor skal jeg så hjem?” Vi kalder det i psykologien, at barnets to dobbeltsocialiseringsrum mødes, og det giver konflikter.
Så, din søn reagerer helt normalt. Lidt hjælp kan du give ham og dig selv, når du skal gå fra ham i vuggestuen – nemlig ved at lade en pædagog bære ham, mens I vinker. Du siger: „Nu passer pædagog Åse på dig” og gå så, mens han er på armen – lad være med at trække afskeden i langdrag. Din søn vil på den måde opleve, at du fysisk overgiver ham til en anden voksen. Glæd dig over, at han hurtigt falder til ro i vuggestuen.
Med venlig hilsen
Margrethe Brun Hansen