Det kan virke som et uoverskueligt projekt at gå fra mælk til mos. For der er mange ting, der lige skal indregnes: Smag, næringsindhold og konsistens – for ikke at tale om det mess, som mos medfører. Vi klæder dig godt på her.
Tiden flyver –
især med små børn i familien. Pludselig er din lille baby klar til at gå fra
mælk til skemad, og det hele starter som regel med mos og grød, hvor vi
ivrigt eksperimenterer med alt muligt forskelligt frugt og grønt. Vi forstår
godt, hvis du føler dig en smule forvirret – især, hvis det er første gang, at
du bevæger dig ind i projekt skemad. Derfor giver vi sammen med Økologisk Landsforening en håndsrækning: Gode
smagsoplevelser ruster nemlig dit barn til at sætte pris på mad og glæden ved
at spise den.
6 råd: Fra mælk til mos
1. Gå efter de gode råvarer
Når du skal have gang i grøntsagsblenderen er det en god idé at være bevidst om dit
valg af råvarer. Når du vælger økologiske frugter og grøntsager, sparer du nemlig din baby for rester af pesticider. Gå derfor efter økologi, når du handler ind til barnets mad – og
resten af familiens.
2. Introducer barnet for forskellige råvarer
Babyer og småbørn vokser flere cm
over natten – sådan føles det i hvert fald. Derfor er mad med god
næring essentielt. Afprøv gerne en masse forskellige råvarer, for det er både
godt for deres udvikling og for deres generelle nysgerrighed på mad. Husk dog at følge anbefalingerne for dit barns
alder. Overstig ikke dit eget overskud – keep it simple. Og frys ned til i
morgen, når du alligevel er i gang i køkkenet. Sagt med andre ord: Du behøver
ikke diske op med et michelin-måltid flere gange dagligt!
Økologisk majs-hirsegrød
3. Kog de hårde grøntsager godt igennem
Grøntsagerne skal koges godt
igennem. Tilbyd i starten pureret mad tilsat fedtstof og
modermælk/modermælkserstatning, og giv grovere mad efterhånden som dit barn
viser tegn til at ville gumle og tygge. Til en start serveres de kogte grøntsager med fordel i en mos eller grød, og
efterhånden kan en gennemkogt kartoffelbåd være skønt for barnet at gnave i og
sutte på.
Færre pesticidrester
Ved at vælge økologi hver gang, du
køber æbler, salat, tomater, hvedemel og kartofler, kan du reducere familiens
indtag af pesticider med knap 50 %. Det viser en beregning fra DTU
Fødevareinstituttet, som sammenholder mængden af pesticidrester i forskellige
fødevarer og danskernes gennemsnitlige indtag af de pågældende varer.
Kilde: Økologisk Landsforening
Økologisk orangerød mos
4. Sørg for, at humøret er højt
I den spæde opstart er det de små succeser,
der tæller, så præsenter barnet for skemaden, når humøret er højt. Så er der
større chance for, at han eller hun er med på ideen om at prøve noget nyt. Børn kender heller ikke til tid
eller til vores madtraditioner, hvorfor det kan være en god idé at servere
grøntsagsmos med fisk eller kød i de tidlige dagtimer, hvor der er masser af
energi, mens grød og frugtmos kan fungere godt om aftenen, hvor dit barn er
mere træt.
5. Server noget af det, I selv spiser
Overgangen fra mælk til mos er
tidskrævende nok i sig selv, så du kan med fordel indtænke barnets mad i resten
af familiens madplan. På den måde bliver den mindste pode også vant til den
madkultur, I har i hjemmet. Husk dog at følge anbefalingerne, da der er nogle råvarer, som dit barn
skal begrænse eller undgå indtaget af, indtil det bliver større.
Økologiske kødboller i mild sauce
6. Sæt god tid af
Både du og barnet får den bedste
oplevelse, hvis der er sat god tid af til måltidet – og fortvivl ej, selvom det
måske kun ender med et par skefulde, er det alene en stor succes. Al begyndelse er fin, og barnet har brug for at blive fortrolig med
smagen, maden og skeen. Alle børn skal nok lære at spise. For nogle børn vil
det være nemt at få gang i skemaden, og for andre vil det tage lidt længere
tid.
Derfor er økologi en god idé – hver gang
1. Når du vælger økologi, sparer du dit barn og din familie
for rester af pesticider i maden.
2. Økologi sikrer, at fødevaren ikke indeholder kunstige
farvestoffer, aromaer og sødemidler. Det betyder, at du siger farvel til 354 E-numre.
3. Når du vælger økologi, er du med til at sikre en renere
og rigere natur.
4. Når du vælger økologi er du
med til at sikre bedre dyrevelfærd. De økologiske dyr kommer ud under åben
himmel og har god plads – ude som inde.
5. Økologisk landbrug udsætter ikke grundvandet for syntetiske pesticider. Så når du går efter økologiske fødevarer, er du med til at beskytte vores drikkevand.
Økologisk korngrød med frugtmos
Bliv klædt godt på til dit barns
første skemad med viden og opskrifter på økobarn.dk