Håber virkelig du kan komme med et par gode råd, da jeg har et stort problem med min trediveårige søn. 

Han har i sit voksne liv kun haft et kortvarigt job i tre måneder og har de sidste ni år haft en kæreste, der udnyttede ham groft. Han har kun klaret sig økonomisk takket være min afdøde mands og min økonomiske hjælp. 

LÆS OGSÅ

Min mors barske ord forvandlede mit liv

Jeg kom direkte fra et voldsomt skænderi med Esben derhjemme, da min mor så på mig og spurgte, hvordan jeg egentlig gik og havde det? Jeg havde det forfærdeligt, alligevel nøjedes jeg med at sige, at alt gik fint. Den hoppede min mor heldigvis ikke på. Læs med her, hvor en læser deler sin personlige fortælling.

Desværre er han også begyndt at drikke, han påstår, at han bruger alkohol som selvmedicinering mod psykiske problemer. Jeg har derfor forsøgt at få ham med til lægen uden held, jeg har også kontaktet et misbrugscenter, hvilket han heller ikke vil. 

Min søn og hans kæreste har boet talrige steder, hvor de er blevet smidt ud, fordi de ikke har betalt husleje. De har af den grund i en periode boet på gaden, derfor betaler jeg nu deres husleje, så jeg trods alt ved, at min søn har  et sted at bo. 

Min mands død har udløst en tvangsarv, som min søn hurtigt fik brugt. Jeg låner ham derfor fortsat penge, men han er alligevel nedladende og grov over for mig og har bl.a. sagt, at det var bedre, hvis jeg var død. 

Jeg er efterhånden desperat og ruineret, så hvad gør jeg? 

Jeg er så bekymret for ham og tør derfor ikke smække pengekassen i, men jeg er også vred og kan ikke klare, at han udnytter mig økonomisk på den måde længere.

Vibeke Dorph råder til at smække kassen i

Nu lyder din søn jo til at være aldeles uden for pædagogisk rækkevidde. Han ejer hverken selvrespekt eller værdighed og er heller ikke i stand til at udvise nogen form for empati over for sin næste. 

Her dig, hans mor, der har mistet din mand og sikkert derfor godt kunne bruge lidt omsorg og kærlighed fra hans side. Det får du ikke. Tværtimod ønsker din søn dig hen, hvor pebret gror, alt imens han plukker dig for dine penge. 

Din søns opførsel er uhørt, grænsende til det sygelige. Er det det sidste, der er tilfældet, så må han jo opsøge en læge og få hjælp, men heller ikke det lyder det til, at han har lyst til. At han ikke har det, bunder nok i, at du helt sikkert ufrivilligt er med til at holde hans deroute kørende, fordi du bliver ved med at fordre ham med penge. 

LÆS OGSÅ

”Det svarer til den kollega, der stadig fortæller om din brandert til firmafesten for tre måneder siden”

Algoritmen på sociale medier svarer til den kollega, der bliver ved med at fortælle om din brandert til firmafesten for tre måneder siden.

Derfor er mit råd til dig, at du smækker kassen i. Ikke kun for din egen skyld, men også for hans. For det er faktisk den eneste måde, du kan tvinge ham til at ændre kurs på. For når du ikke længere er der til at finansiere hans deroute, så bliver han jo tvunget til at vågne op og tage ansvar. 

Det kan tage lang tid, også længere tid, end du bryder dig om. Han kan således ende på gaden igen og i andre seriøst kedelige situationer, før det begynder at dæmre for ham, at han bliver nødt til at påtage sig ansvaret for sit eget liv, for der er ikke andre til at gøre det for ham. Men det er det punkt, han skal nå til, og du må så alt imens sørge for at holde pengekassen låst, holde afstand og tage nogle mentale ørepropper i og så ellers væbne dig med tålmodighed. 

For fortsætter I som nu, så ender du med at blive ruineret, mens din søn fortsætter ud af en blindgyde, som det med tiden kun vil blive svære for ham at komme ud af. 

Så hold fast og find så noget sjovere at bruge din tid på, alt imens din voksne søn lærer at blive netop det.

Skriv til Vibeke Dorph

Har du brug for én at vende dine tanker med? Så skriv til Vibeke Dorph og få råd om parforholdsproblemer, familiekonflikter, kærestesorger eller andre problemer, du meget gerne vil have løst.

Mails sendes til brevkassen@hjemmet.dk. Breve til: Hjemmet, Spørg Vibeke, Strødamvej 46, 2100 København Ø. 

Alle får svar, og udvalgte breve bringes anonymt i Hjemmet under mærke.