Sugekop

Hvis der i fødslens pressefase er problemer med at få barnet ud, kan det hjælpes lidt på vej ved hjælp af en sugekop, der forsigtigt anbringes på barnets hoved. Det kan for eksempel være, hvis fødslen har været lang, og du er udmattet og ikke har kræfter til at presse mere, eller hvis veerne ebber ud. Eller det kan være, hvis barnet ligger en anelse forkert, for eksempel hvis det er roteret en halv omgang, så det ikke glider helt så let gennem fødselskanalen.

Hvis fødslen trækker ud, og jordemoder og læge skønner, at du og/eller barn har det for dårligt, er det nødvendigt at afslutte fødslen i en fart. Lykkes det ikke med sugekop, er næste skridt kejsersnit. Forløsning ved hjælp af sugekop sker ved omkring 10 procent af alle fødsler.