Kære jordemoder: Det er din skyld, at en voldsom fødsel blev en tryg oplevelse

Kære Stinne.

Vi kendte ikke hinanden før 6. januar 2014, og vi har stort set ikke mødtes siden. Alligevel er du et af de mennesker, der har haft helt uvurderlig betydning for mit liv og for min familie.

Det var dig, der tålmodigt besvarede min strøm af spørgsmål mellem veerne og forstående nikkede til min bekymring for, om noget ville gå galt. Det var dig, der grinede af dårlige jokes mellem CTG-målinger, notater i journalen og rødt saftevand i stålkander.

Du sørgede for den gode stemning på stuen – og havde i øvrigt overskud til at lære fra dig til den unge studerende, der år efter ville stå med ansvar for nyt liv i hænderne, som du gjorde det her, på Rigshospitalets fødegang d. 6. januar for nu syv år siden, hvor jeg fødte min yngste søn.

Du forstod mit behov for smertelindring og guidede mig kærligt og kompetent mellem veerne; og da det bragede løs, og min verden brød sammen i smerter, tårer og angst, tog du min hånd og gav mig et varmt moderligt kram.

Det var din skyld, at en voldsom fødsel, der endte med akut kejsersnit, alligevel blev en tryg oplevelse, som jeg kan tænke tilbage på med glæde.

Du var den bedste jordemoder, jeg kunne tænke mig.

Jeg er fuld af beundring over, at du og dine kollegaer kan stå som klipper i stormvejr time for time, dag efter dag. For jer er fødsler hverdag, men hver gang noget ganske særligt. Sådan føles det i hvert fald.

For os, der føder, er det livsomvæltende. Jeg har aldrig følt mig besværlig eller pylret, når jeg i løbet af mine to graviditeter har ringet til jer, fordi jeg var bekymret for ikke at mærke liv nok i min voksende mave. I har budt mig velkommen med tid, tålmodighed og CTG-målinger. Også selv om I sikkert allerede dengang var ekstremt pressede. En mor kender sit barn bedst. Det ved I.

Jeg har ikke følt mig berørt af travlhed og nedskæringer. Det er nok mere held end forstand, for jeg ved, at I knokler og løber hurtigere, end hvad godt er. Det er et problem for både jer og os. For en god fødsel og en tryg start på livet er så afgørende vigtig for vores start på forældreskabet. Det kan og må aldrig blive samlebåndsarbejde.

Jeg husker stadig, hvordan jeg ikke kunne holde tårerne tilbage, da du, Stinne, besøgte mig i dit civile tøj, lige inden jeg skulle hjem fra hospitalet igen – et barn rigere. Tårer, som jeg ikke havde mærket til, mens jeg var indlagt med den lille ny, så kroppen kunne komme sig efter kejsersnittet. Men nu pressede de på og fik frit løb. Overvældende lettelse, lykke og enorm træthed.

Vi har delt en oplevelse, som har så stor betydning for mit liv, og som har præget, hvem jeg er. Jeg er dig dybt taknemmelig og har kæmpe respekt for dig og alle dine kollegaer.

I fortjener den største anerkendelse og tak.

Tak for dig og tak for jer!