24 fantastiske design nyheder
Glas i alle afskygninger, spejleffekter og smukke, naturlige materialer. Det er nogle af kodeordene for månedens designnyheder, der også rummer et væld af fantastiske, nye lamper fra bl.a. &tradition og flotte borde i vidt forskellig stil og udtryk, som fx et hvidt og super cool glasbord fra Glas Italia.
Verglas
Verglas-bordet er designet af den italienske mesterdesigner Piero Lissoni. Bordpladen er fremstillet af ti mm syreætset hærdet mat glas, der understøttes af en T-formet base (Glas Italia).
__________
TILBUD: 4 numre af RUM Interiør Design + Mega musselmalet skåle
__________
Kobber Le Klint
Le Klints pendelserie Swirl er nu kommet i en smuk, varm kobbertone. Lampen er designet af Øivind Slaatto. Findes i tre størrelser, lille, h 23 cm, diam. 18 cm, 2.595 kr., medium 1, h 33 cm, diam. 45 cm, 3.595 kr. og medium 2, h 45 cm, diam. 36 cm, 3.595 kr. (Le Klint).
Fortsætter på næste side...Cocktail hour
I en tid, hvor flere og flere cocktailbarer vinder frem i bylivet, har Montana skabt et barmodul til boligen. Montanas barmodul er indrettet med spejlbagklædning, glasplader i bunden og på indersiden af lågen. Modulet har indbygget halogenlys, der automatisk tændes, når lågen åbnes. Barmodul, h 47 x b 70 x d 30 cm, 8.074 kr. (Montana).
__________
Pnk stol
Marcello Ziliani står bag Mammamia-stabelstolen, som er formstøbt og med aluminiumstel. Stolen findes i et stort udvalg af farver. Her i en særudgave af Lapo Ciatti, Mammamia Punk, med 398 nitter på ryggen. Endnu ikke prissat (Opinion Ciatti).
Bakkeborde
Indskudsborde i mat sort med aftagelige bakker, h 49/43/37 cm, diam. 50/45/40 cm, 2.195 kr. (BoConcept).
__________
Rammet ind
Frame-bakkerne er designet af Laura Faurschou og Anita Johansen for MUNK Collective. Bakkerne fungerer både til servering og opbevaring samt som ramme om de udstillinger, vi skaber i vores hjem. En fin måde at organisere ting på lige fra olier eller krydderier i køkkenet til parfumer og smykker eller skrivegrej. Rammen er i eg eller teak og bunden i grå, koral, grøn eller mørk rosa. Fås i tre størrelser fra 299-499 kr. (Munk Shop).
Bellis-pendlen
Bellis-pendlen i aluminium er skabt med et perforeret hulmønster, der skaber fine prikker af lys. Lampen fås i lakeret sort, hvid eller mat sølv og findes i to størrelser, h 16 cm, 1.680 kr., og h 32 cm, 2.980 kr. (Design by Us).
__________
Gubi bord
Den klassiske Gubi Chair fra 2003 er blevet en ny møbelklassiker. Nu lancerer Gubi et spisebord, der passer til. Bordet fås med bordplade i forskellige former: rund (diam. 120 cm), ellipse (230 x 120 cm) og firkantet (190 x 90 cm). Bordplade kommer i eg, valnød og sortbejdset ask (Gubi).
Unikke glasvaser
De fine unikavaser fra tyske GUAXS forhandles nu i Danmark af The Architects Choice. Alle vaser er mundblæste og håndslebne, og derfor er ikke to vaser helt ens. Flere af vaserne er konstrueret med to lag glas i forskellige toner, som giver et smukt farvespil. Somba vase, h 12 cm, 1.165 kr. (The Architects Choice).
__________
TILBUD: 4 numre af RUM Interiør Design + Sengetøj fra Night & Day
__________
Spejlbilleder
Spejlet, som historisk er bundet op på myter og forbundet med stor symbolik, er tilbage i indretningen i stor stil. Det gælder også i møbeldesign. Glas Italia er et af de store designbrands, der eksperimenterer med materialet. Med Heigh-Ho-boksene har designeren Piero Lissoni brugt tonet spejlglas med integreret lys, der giver overraskende refleksioner (Glas Italia).
Lyskube
Aria-gulvlampen er designet helt i tråd med den grafiske, minimalistiske trend. Lampen er skabt af Nicoletta Binello for Davide Groppi og fremstillet i matsort metal, 33 x 33 x 33 cm, 4.795 kr. (EllisEllis).
__________
Cool reol
Modulreolen er designet af Jan Plechác og Henry Wielgus og er del af en ny møbelserie, Menu lancerer til foråret. Den nye kollektion består foruden reolen af et skrivebord og et tøjstativ. Reolen fås i sort ask eller en hvid og gråmalet udgave (Menu).
Krukkerier
Rå opbevaringskrukker i stentøj med kork-låg fra Menus New Norm-serie, lille, 299 kr., stor, 399 kr. (Menu).
__________
Dixons facetter
Det er ædelstenens facetter, som har inspireret den engelske designer Tom Dixon til kollektionen Gem, der nu udvides med to vaser og tre lysholdere. Fælles for kollektionen er de skarpe, kantede former skabt i messingbelagt aluminium. Hvert produkt har ligesom en guldbarre et unikt aftryk fra det grove sandkorn, som det er støbt i. Gem Vase tall, h 22 cm, 775 kr., Gem Tea Light Holder, h 4 cm, 240 kr. (Roomstore).
Spinkle linjer
I anledning af Knolls 75 års jubilæum kommer den spinkle Sparrow-bordlampe med LED-belysning. Lampen er designet af Antenna Design og er iføle designerne inspireret af fugle på en telefonledning (CasaShop).
__________
Gråzone
Forårsnyheder fra Broste i fine grå toner. Vaser og stager fra 90 kr. Skamler i træ og jern, diam. 30 cm og h 66 cm, 1.260 kr. (Broste).
Den nøgne pære
Lyspæren en næsten lige så hot som selve lampen. Og hos danske Kristian Nørrested finder du et stort udvalg af pærer i alle afskygninger, her Globe Goldline til 45 kr., Line, l 25-30 cm, 150 kr., og Edison Sprinkle til 140 kr. (www.octobulb.com).
__________
Det nye år
Tag hul på 2014 med en flot kalender, der holder styr på aftaler og datoer. Atwtp-kalender fås som ugekalender til 249 kr. og månedskalender til 199 kr. (Hay Shop). Wall Calendar, 42 x 59 cm, 146 kr. (Lotta Agaton Shop).
Space poesi
Copenhagen Pendant hedder en ny og overraskende lampeserie fra arkitektduoen Space Copenhagen, der i samarbejde med den danske designvirksomhed &tradition netop har lanceret den ny pendel. Copenhagen Pendant findes i tre forskellige størrelser i farverne Black, White, Moss (grøn), Matt Blush (rød) og Matt Slate (grå). Fra 1.495 kr. (&tradition).
__________
TILBUD: 6 numre af RUM Interiør Design + Hvid Peugeot kværn
__________
Tid til fordybelse
Stolen Rodwood er en videreudvikling af lænestolen Rod, men nu med integreret sidebord med plads til bøger og magasiner. Stolen, der er designet af Piero Lissoni indbyder til ro og afslapning med sine bløde former. (Living Divani).
Fortsætter på næste side...Fin form
Jewel Table er skabt af Søren Juul for dk3. Det fineste spisebord fremstillet af oliebehandlet eg eller valnød med sortlakeret- eller messingstel. Pris på forespørgsel (dk3).
__________
Vincenzos vaser
Den italienske designer Vincenzo De Cotiis fantastiske design bliver nu forhandlet i Danmark. Kontakt Studio Oliver Gustav for mere information.
Nyt showroom / Arper i kbh
Designfirmaet Arper har showrooms i de fleste af verdens hippeste byer. Og et bagkatalog af smukt design og vilde interiørs, der siger spar to. Og så har de netop åbnet showroom i København, nærmere betegnet i Pakhus 48 i Københavns frihavnsområde, med Jens Hornbak i spidsen for agenturet. Her ligger nogle af de største danske og internationale designhuse side om side – nu også sammen med italienske Arper, der satser på det danske og skandinaviske marked.
Den nye base i København er det fjerde showroom, Arper åbner i år, efter at have åbnet i Chicago, Oslo og Amsterdam tidligere på året. Og med de godt 260 kvadratmeter indrettet af Lievore Altherr Molina er der masser af plads til at vise deres smukke kollektioner, der bl.a. tæller stole- og bordserien Leaf og den fine, japanskinspirerede stoleserie Saya samt nye design, der i år fx består af stoleserien Aava, garderobemøblerne Song og Wing og bordserien Ply. Og ifølge Claudio Feltrin, som er den italienske ejer og CEO for Arper, var det helt oplagt at åbne showroom i København:
– Vores design ligger jo stilmæssigt og æstetisk og balancerer et sted mellem klassisk middelhavsstil og skandinavisk elegance, så derfor lå det lige for også at prøve de nordiske lande af. Jeg tror, at vores design vil blive modtaget godt, da mange af vores værdier ligger tæt på de skandinaviske. Det gælder både kvalitet, bæredygtighed og tidløshed. Og ikke mindst, at vi arbejder tæt sammen med en god skare af designere, der alle på hver deres helt unikke måde har et formsprog, der fører til produkter og kollektioner med deres egen identitet. Arper
Showroom, Pakhus 48, Klubiensvej 26, DK-2150 NordhavnPersonlige lysinstallationer
Bec Brittain er en ung amerikansk lysdesigner bosiddende i Brooklyn i New York. Hun har en baggrund inden for arkitektur, filosofi og produktdesign og har haft eget atelier siden 2011. Bec Brittain har sin helt egen tilgang til lys, som omfatter refleksioner, transparens og skulpturelle former. Hun skaber lamper, der snarere er små lysinstallationer. Materialerne er bronze, mundblæst glas, marmor og LEDlys. Hendes seneste værker, bl.a. Helix-gulvlampen og Shy01- loftlampen, udforsker brugen af flade former til at skabe tre-d og er inspireret af mexicansk Pueblo-keramik, persiske tæpper og japanske rustninger. Bec Brittains lamper forhandles i webshoppen www.mattermatters.com
__________
TILBUD: 4 numre af RUM Interiør Design + Kropspleje fra Tromborg
SE OGSÅ: Mode møder interiør