24 timer i Reykjavik
Pop-up shops og spændende butikker i det rå Fishpacking District. Nyt design, trendy natklubber og fantastisk mad af skønne, friske råvarer. Et døgn i cool Reykjavik er en appetitvækker til at opleve mere af det nye hotspot.
Reykjavik er en miniputhovedstad med storbyattitude. Byen har en musikscene, de fleste metropoler kan være misundelige over. Og de mange smarte cafeer og designbutikker befolkes stadig af en bemærkelsesværdig hip ungdom. Finanskrisen har ramt Island hårdere end noget andet land i verden. Men den islandske kronekurs’ styrtdyk har også gjort det mere tilgængeligt at være turist i byen. Så hvis du nogensinde har overvejet at rejse til Reykjavik ... er det nu, du skal booke billetten og komme af sted.
KLIK HER OG FÅ RUMS REJSEGUIDE TIL REYKJAVIK