-
Der er fart på denne uge, viser både astrologi og tarot - men tre råd kan hjælpe os
-
Denne uge skifter energien markant - og det kan betyde skift i kærlighed og relationer
-
Er du frisk på en challenge? Nillou opfordrer os til at gøre dette i en uge
-
Krystaller: Sådan kan du bruge de helende energier i din hverdag
-
Mia kan tale med dyr og beroliger kæledyrsejere: ”Dyr frygter ikke døden”
-
Sådan fungerer 'face reading': Det siger dit ansigt om din personlighed
-
Jeg er bange for at vælge forkert i min karriere
-
Styrk forbindelsen til din skytsengel – sådan beder du om tegn
AI WEIWEI - CIRCLE OF ANIMALS/ZODIAC HEADS
ARKEN
Den kontroversielle, kinesiske kunster Ai Weiwei er lige nu aktuel på Arken med 12 gyldne og symbolske dyrehoveder. ’Circle of Animals/Zodiac Heads’ hedder hovederne, som er en genfortolkning af de 12 kinesiske stjernetegn, der tidligere prydede den berømte fontæne i Garden of Perfect Brightness i Yuan Ming Yuan-paladset i Beijing. Hovederne symboliserer ydmygelsens århundrede i Kina efter nederlaget i den anden opiumskrig i 1860, hvor de blev taget som krigsbytte af europæiske tropper. Nogle af hovederne dukkede op igen, bl.a. rotten og musen, der kom på auktion, da Yves Saint Laurents bo skulle gøres op. I Ai Weiweis version kan man gå ombord i både Kinas fortid og nutid. www.arken.dk
LOUISE BOURGEOIS - ALONE AND TOGETHER
FAURSCHOU FOUNDATION, 5/9-14/2 2014
En af de helt store must-see udstillinger dette efterår er naturligvis franske Louise Bourgeois på Faurschou Foundation. Du kender sikkert allerede hendes kæmpemæssige edderkopper, der er gået verden rundt op til flere gange, men udstillingen ’Alone and Together’ har dog langt fra kun dem i hovedrollen, for den kommer hele vejen rundt om hendes syv årtier lange og fantastiske virke, der spænder over alt fra smukke bronze, aluminium- og marmorskulpturer til værker med gouache og fjer, som i kraft af deres visuelle historier og på vidt forskellig vis har referencer til psykoanalytisk tankegang. www.faurschou.com
JORN, PICASSO, MYTER OG MØDER
MUSEUM JORN SILKEBORG, 7/9 – 8/12
For den danske maler Asger Jorn var Pablo Picasso en stor inspirationskilde og en ‘tredje vej’ i kunsten, fordi han kombinerede fortælling, tradition og eksperiment. Et møde mellem Picasso og Jorn i Frankrig i oktober 1946 var med til at forme Jorns arbejde og retning videre i kunsten. På Museum Jorn i Silkeborg kan du her i efteråret opleve et udsnit af Jorn og Picassos værker i maleri, skulptur, keramik, grafik og lystegninger på papir, der tager udgangspunkt i, hvordan Jorn gradvist optog Picassos motiver og ideologier i sit eget univers. www.museumjorn.dk
DIN TANNE - NYE BREVE FRA AFRIKA,
KAREN BLIXEN MUSEET, INDTIL 20/10
Frem til 20. oktober kan man opleve særudstillingen ’Din Tanne – nye breve fra Afrika’, som er et udvalg af Karen Blixens originale breve samt nyfundne fra bl. a. vennen og elskeren Denys Finch Hatton og Bror Blixen, der giver et mindre mondænt billede af tiden i Afrika, der også var præget af hårdt arbejde. Se også et fint lille udvalg af hendes personlige objekter som fx Blixens originale rejsekuffert og rejsekufferter udlånt af Hermès i Paris. www.blixen.dk
CARL BENGTSON - MODEFOTOGRAFIER
KUNSTEN I LUND, SVERIGE, INDTIL 3/11
Tag et smut til Lund, og se udstillingen om den svenske modefotograf Carl Bengtson, der har inspireret en verden af modefashionistas såvel som andre fotografer. Han har gennem 30 år skabt smukke, stemningsfulde og poetiske billeder, der er blevet vist i svenske og internationale modemagasiner. I godt 40 fotografier fokuserer udstillingen på den senere halvdel af hans karriere, hvor især modeportrættet med modellen i centrum spiller en stor rolle. www.kulturen.com